Når jeg er vred – Katrine Axholm

Hjemme hos mig har vi begge godt med temperament (du må faktisk godt få lidt, hvis du lige står og mangler). Det betyder at når vi har konflikter, så bliver vi begge meget vrede på meget kort tid og så bliver der sagt ting og sager.
Jeg ved når jeg kommer til et punkt i mit raseri, hvor jeg skal bede om en time-out (som ofte bliver til et argh du kan rende mig i røven, men lad det nu ligge). Jeg skal lige sunde mig, tænke over konflikten, før jeg (måske en halv time efter) er klar til at genoptage snakken. Nu med mindre vrede. Så kan vi sætte os og finde en løsning eller blive enige om, at vi ikke kan blive enige og så må det være sådan.

Vi har nogle konstante konfliktfyldte emner som eksempelvis børneopdragelse. Vi er helt enige om hvad det er for nogle værdier vi gerne vil give vores børn med i verden, men vi er langt fra enige om, hvordan de værdier skal gives videre til dem. Vi er helt klassiske på den måde at min mand vil have at børnene gør som han siger, opfører sig ordenligt og taler pænt. Jeg er den bløde og forstående som går efter budskabet og ikke lytter så meget til ordene og det kan vi skændes meget om. Jeg bliver nemlig løvemor med meget store bogstaver, når min mand bliver for vred overfor børnene og han er ved at gå ud af sit gode skind, når han synes jeg er for eftergivende.
Der er altid saft og kraft i den slags konflikter hjemme hos os.

Derfor går det ikke (for alvor) galt mellem os.

1. For det første har vi en helt grundlæggende tro på, at vi vil hinanden det godt. Vi er ikke i tvivl om hinandens kærlighed og det betyder at vi uanset hvor vrede vi bliver, så har vi tillid til at vi nok skal finde ud af det sammen.

2. Vi har aftalt at det som bliver sagt i kampens hede mere er et udtryk for frustration, end at han generelt synes at jeg er en dum kælling eller jeg synes han er en nar. Det giver noget frihed til at være vred, uden at det får alt for store konsekvenser. Selvfølglig skal vi tale ordenligt OG der ryger en finke af fadet af og til.

3. Vi kender hinanden så godt, at vi ved at vi lige skal give hinanden lidt tid, til at få vreden til at fordampe. Vi bliver hurtigt hidsige, men vi taler altid om det der skete efterfølgende.

4. Vi er begge to villige til at påtage os ansvaret for hver vores del af konflikten og det motiverer os til at finde en løsning
og komme videre.

5. Vi bærer ikke nag og vi er ikke fire dage om at slikke vores sår. Igen: vi vil hinanden det godt og derfor finder vi ud af det, også når det gør ondt.

Hvis nu…

… vi ikke var så klare i spyttet overfor hinanden. Hvis ikke vi vi havde aftalt vilkårene for hvordan vi håndterer konflikter. Hvis nu meget af det der skete imellem os mere foregik tilfældigt, så kunne vores vredesudbrud være fatale for vores kærlighed.

Hvis min mand tog det jeg sagde personligt. Hvis jeg blev såret over at blive råbt ad og klappede i som en østers og der var dømt istid i flere dage. Hvis den ene af os var konfliktsky og havde svært ved at håndtere råberiet og de stærke ord. Hvis ikke vi kunne styre vores vrede og blev perfide og ondskabsfulde eller måske direkte voldsomme overfor hinanden, så ville konflikterne slide helt uforholdsmæssigt på vores forhold og vi ville med tiden opbruge vores kærlighed til hinanden.

Held og lykke med kærligheden. Kærlig hilsen Katrine.

Læs også: Sådan bliver du hørt i parforholdet

Derfor går det ikke (for alvor) galt mellem os.

Hvis nu…

Related Articles

Responses