De tre største fejl, som kvinder begår i parforholdet

# 1: “Du skal være ligesom mig!”

Vi bliver fascineret af og forelsker os i det, som er anderledes end os selv. Hvis ikke vi havde forskellen, ville det føles som at være kæreste med sin bror eller gode ven. Derfor søger vi det som ikke ligner os. Vi har brug for kontrasten, for at udvikle os og se os selv med andre øjne. Vi bidrager til noget forskelligt, for på den måde at skabe en helhed. At komplimentere hinanden. Forskellen giver den seksuelle spænding og gør os nysgerrige på hinanden.
Desværre bruger alt for mange kvinder alt for meget krudt på, at lave deres mænd om. Kvinder tror de har facit på børneopdragelse, følelser, boligindretning og madvaner. Når manden så giver efter (hvis han ikke gør, så de slider hinanden op og bliver skilt), så mister hun respekten for ham, gider ikke knalde eller forelsker sig i sin macho-kollega (som netop hviler i sin maskulinitet).

Sådan gør du.

Det er forenklet her, men i bund og grund er det ganske simpelt: Elsk ham som han er. Det lyder jo meget nemt, så betyder det, at du bare skal finde dig i sure sokkeknolde under sengen, pis på toiletbrættet og fodboldtræning midt i spisetiden? Nej! Dermed ikke sagt, at du ikke skal forholde dig til ham, at du ikke kan ytre ønsker eller krav. At I ikke kan tale om og finde et fælles fodslag for hvordan I ønsker at dele jeres fælles liv. Vis ham hvem du er og hvad du godt kunne tænke dig. Han må så vælge at opfylde dem og hvis ikke, så må du vælge ham som han er, eller forlade ham. Elsk forskellen, det er den som gør det hele elektrisk, nysgerrigt og en evig udfordring på den rigtig spændende måde.
Hvis ikke ender I sammen i Bilka lørdag formiddag med ens joggingsæt.

#2: “Stakkels mig!”

Forleden aften fes jeg rundt som en skoldet skid i en natpotte og lavede mad, ryddede køkkenet, hjalp den yngste med lektierne og, føltes det, en 7-800 andre vigtige ting. Min mand lå på sofaen med sin iPad (her tænker nogle kvinder: typisk). Da jeg satte mig ved computeren for at arbejde, kom den yngste hen og spurgte om noget vedrørende en opgave. Så gik jeg amok, ikke på hende, men på min mand. Arj, nu kunne det simpelthen være nok, nu havde jeg… og så kunne han ikke engang…. og han blev selvfølgelig (her tænker  nogle mænd: med rette) pisse sur. Hvad fanden jeg havde gang i og hvorfor jeg ikke havde sagt fra noget før, han kunne jo ikke gætte mine tanker.
I gamle dage var jeg begyndt at argumentere for at det da umuligt kunne komme bag på ham, at køkkenet skulle ryddes op efter aftensmaden, at børnene af og til har lektier for og at jeg ikke var ved at indrette garderobe midt i stuen, så tøjet skal vel også på plads. Det kunne vi skændes længe om.
Men jeg ved jo godt han har ret. Han har ikke en chance. Jeg er nødt til at droppe prinsesse-drømmen om, at han har samme arbejdsrutiner,   forestilling om hvad der skal til hvornår og at han i øvrigt kan gætte mine tanker, ønsker og behov. Jeg skal simpelthen melde klart ud. Måske er det et levn fra vores mødre, at sukke højt og synes vi står med det hele. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare at det er en sand dræber for hyggen, intimiteten og kærligheden. Et er sikkert: INGEN af os gider knalde, når vi har haft sådan en afslutning på aften og det vil jeg saksusme ikke risikere igen.

#3 “Har du glemt din kvindelighed?”

Jeg var engang engang en rappenskralde, som sagde hvad der faldt mig ind og ikke lod mig gå på af noget. Udenpå altså. Men jeg fik ikke omsorg, for ingen opdagede hvor usikker eller ked af det, jeg rent faktisk var.
Så begyndte jeg at udvikle mig og tage ansvar for mig selv. I stedet for at være rasende optaget af hvad andre måtte synes om mig, sørgede jeg for at tage mig af mig. Sætte mine grænser og udtrykke mine behov. Det var svært, og jeg øver mig stadig. Jeg opdagede, at når jeg holder af mig selv, som det hele fejlbarlige menneske jeg er, så kan jeg også give mig hen til kærligheden, til min vrede, min glæde, min sorg og min seksualitet. Fordi jeg holder af mig, tør jeg også tro på, at andre gør det. Derfor kan jeg slappe mere af, ægge og gøre mig til og lade mig forføre. Jeg tør være ked af det, usikker, vred, bange og afhængig. Jeg kan lade min mand være mand, så jeg kan være en kvinde. Det er skønt, og jeg kan hilse at sige, at jeg føler mig kvindelig, i live, taget af, sensuel, attrået og top-sexy, når jeg gør det. Vil du ikke også gerne bede om det? Det tror jeg nok du gør.

Vejen ind til din saftige kvindelighed.

· Har du oplevelsen af at sidde fast i hverdagen, hvor praktikken og organiseringen har fået overtaget?
· Elsker du din mand, men det er lidt svært at mærke din passion og lyst, når du er sammen med ham?
· Savner du mere liv, saft og kraft og du aner ikke, hvordan du skal (gen-)finde det?
· Savner du, at din mand af og til tager over, så du kan give slip og lade dig falde ind i hans stærke arme og vide, at han er der for dig. Passer på dig?
· Savner du at føle dig som kvinde og ikke bare som mor, partner og projektleder?

Det er kun dig, som kan skabe den forandring der skal til. Du er ansvarlig for din glæde, din tilfredshed og din seksualitet. Når du holder af dig, holder du også af din krop, din lyst og dine behov. Så kender du dig selv så godt, at du tør gå efter det, du gerne vil have, som kan give dig større tilfredsstillelse i dit liv.

Kærlig hilsen Katrine.