Hvis jeg var gift med din mand (eller kone for den sags skyld)

Måske tænker du, at nu rabler det for mig, med sådan et sært billede. Måske tænker du, HA, ja så kunne hun jo selv opleve, hvor krop umulig han er. Måske ville det være en lettelse, for så skulle du ikke længere selv bakse med ham. Eller måske du tænker: Hold snitterne fra min hjertens kær eller jeg pander dig en!

Jeg vil derfor forsøge, at gøre det lidt mere sagligt end det (måske lidt kinky) billede du lige nu har i hovedet.

Pointen er nemlig, at helt afhængig af hvem vi er, så ser vi noget på en bestemt måde, nemlig vores måde. Vi ser ikke “sandheden”, vi ser med vores individuelle “filter”. Det betyder, at hvis jeg nu var gift med din mand eller kone, så ville jeg på nogle områder opleve noget ganske andet, end du gør. Simpelthen fordi jeg er en anden.

Det interessante i det er selvfølgelig at du, i stedet for at have fokus på alt det du synes, din mand/kone skal gøre anderledes, kan se dig selv og jer i et nyt lys. Det er faktisk lidt i tråd med det, jeg skrev i sidste nyhedsbrev om at tage ansvar. Det er jo ikke sådan at vi skal give os selv al den omsorg og kærlighed og anerkendelse vi behøver, det skal vi selv følgelig også have af hinanden. Men det kræver, at vi elsker og anerkender os selv. Ellers kan det vi får udefra ikke “lande” i os. Vi vil simpelthen ikke kunne mærke, at vi bliver elsket, fordi vi ikke tror på, at det bliver vi rent faktisk.
Det lyder sært, for hvem vil ikke gerne elskes, men det er sådan, vi er skruet sammen.
Her ligger altså også udviklingen, og det er ganske smart. Så er du nemlig ikke længere afhængig af, at din partner skal ændre sig, for at du bliver mere lykkelig. Du kan lære dig selv at kende og dermed se din partner med nye “briller”.

 

Mia og Henrik

Mia føler sig ikke set af Henrik, som hun har været gift med i 17 år. De har tre børn sammen, og Mia synes, at Henrik lever sit eget liv og ikke værdsætter hende og hendes indsats i familien. Han er kun optaget af sit arbejde og sin fodbold, og når han skal lave noget praktisk derhjemme, for hendes skyld, så orker han ikke. Mia føler sig ikke set, og hun synes aldrig, at Henrik gør noget, for at vise sin kærlighed til hende. Hun føler sig ensom i sit ægteskab og overvejer at blive skilt.

Da Mia fortæller sin historie, bliver det tydeligt for hende, at de følelser af manglende anerkendelse og kærlighed hun oplever sammen med Henrik, er genkendelige fra hendes barndom. Hun har aldrig følt sig forstået eller elsket af sine forældre. Hun vidste godt, at de elskede hende, men hun kunne ikke mærke det, og det gjorde hende meget ensom.

Mia havde altså ikke lært at modtage kærlighed. Hun kunne simpelthen ikke mærke den, når hun fik den. Hun havde forelsket sig i en mand, som var god til at gøre de ting, der var vigtige for ham, men det betød, at Mia ikke fik det hun havde brug for. Sådan føltes det for hende. Det nye var, at hun opdagede, at hun aldrig havde vidst, hvordan hun skulle bede om det.

Mia savnede passion og kærlighed, og i hendes proces opdagede hun, at hun ikke selv formåede at skabe den, og derfra kom savnet. Hun skulle i gang med en proces, som handlede om at give sig selv det, hun ikke havde fået af sine forældre, fremfor at forvente at Henrik skulle fylde hende op. Det kommer til at tage noget tid.

 

Derfor handler det om dig.

Mia´s historie beskriver at hendes historie fra barndommen bliver gentaget som voksen. Nogen gange ligger det lige til højrebenet, hvor vi har neuroserne fra, og andre gange kan det være skjult. Jeg har, en klient som ikke måtte være glad, fordi hans far var depressiv, så det var der ikke plads til, da han var barn. Jeg har klienter, som er vokset op med en forælder eller søskende, som de har skullet tage sig af og derfor ikke har lært at tage sig af sig selv. Jeg har en klient som skulle være “den pæne pige” og derfor har skabt sig et liv, som slet ikke passer til den hun også er.
Vi bærer alle et følelsesmæssigt hul og ufyldte behov med os fra barndommen, og det er min overbevisning, at vi ubevidst forelsker os i dem, som vi kan “genspille” de gamle traumer sammen med. Kun på den måde kan vi hele vores gamle sår. Det er hårdt, men det er også helende og givende, og som jeg sagde til et par, jeg havde i parterapi i går: Når I har fået øje på det, I bringer med jer ind i forholdet og lærer at håndtere det voksent og hensigtmæssigt, så bliver I uadskillelige.God fornøjelse med kærligheden
Katrine

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.