Er du (stadig) mor for din mand?

Og er det svært at lade være?

For et par uger siden skrev jeg et blogindlæg om nogle af aspekterne omkring den skæve magtfordeling i parforholdet, når kvinden tager over og manden bliver usynlig.
Jeg har fået en del respons på det indlæg fordi en del af jer føler jer ramt i denne udfordring. Jeg vil derfor her uddybe andre sider af denne uhensigtsmæssige adfærd.

Læs det første blogindlæg HER

Der er rigtig meget magt i at være den der har overblikket i familien. Der er også rigtig meget arbejde og hvis man vil slippe for det, må man også være villig til at slippe magten.

Engang var det måske rigtig hensigtsmæssigt, at du var den der var den. Du var på barsel og sørgede for alt det derhjemme, mens din mand gik på arbejde. Nu har I fået måske to eller tre børn, og du er tilbage på fuld tid og vil jo gerne have samme standard som altid. Så du løber stærkt. Rigtig stærkt.

Samtidig har du sikkert en holdning til børneopdragelse, boligindretning og meget andet og de fleste mænd er glade, bare konen er glad. De lægger krudtet på arbejdet.
Der er i bund og grund ingenting i vejen med den indretning, hvis ikke det var fordi kvinderne bliver sure hønserøve uden lyst, som ender med at gå ned med stress eller forelske sig i en anden.

Du drømmer ikke om hvor mange parforhold der ender her. Men du kan gøre noget andet og meget bedre. Hvis du er flittig læser her, ved du at du skal gribe i egen barm.

Spørg dig selv
· Gør du som din far eller mor?
· Vil du have magt eller bare ret?
· Føler du dig kun værdifuld, hvis du yder?
· Har du et indre regnskab kørende og du VIl vinde?
· Er du bange for ikke at være god nok, hvis du giver slip?
· Fortjener du slet ikke ligeværdighed?
· Ved du ikke hvad det vil sige at tage imod?
· Bliver du kun elsket, hvis du gør dig fortjent til det?

Der kan være mange grunde til at du gør som du gør. Det vigtigste er, at du opdager det og tager ansvar for at gøre noget ved det. Du gider vel heller ikke være en sur krampe vel? Eller blive skilt?

Som du sikkert ved, er der et stykke vej fra, at beslutte dig for at gøre noget anderledes og til at du rent faktisk gør det. Det handler om at vi ikke kan ændre et mønster blot ved tankens kraft. Du har sikkert lovet dig selv en masse anderledes gennem tiden og det er garanteret ikke alt du har holdt. Så let er det nemlig ikke altid.

Det er sådan, at vi gør det, vi gør af en årsag. Vi har lært at gøre sådan en gang. Når vi så senere i vores liv vil ændre et mønster, så er det ikke nok at forstå med hovedet, hvorfor vi har netop det mønster. Vi er nødt til at forstå os selv på et følelsesmæssigt plan.
Eksempelvis er du nødt til at indse, at du ikke føler dig god nok, hvis ikke du præsterer. Det vil jo så betyde at det er farligt ikke at præstere. Så risikerer du at miste kærlighed og derfor blæser du derudaf.
Det kan også være, at du er vokset op med at skulle gøre dig fortjent til fars kærlighed og derfor kender du slet ikke til, ikke at lave noget, for det ville jo være alt for risikabelt.

Først når du får den følelsesmæssige forståelse for dit mønster, kan du begynde at gøre noget andet og bedre.