Tager du alting personligt?

Det er mega anstrengende og en kæmpe befrielse at lade være med.

Ofte hænger det lave selvværd sammen med grandiositeten. Har du et lavt selvværd, vil du ofte opleve at det andre mennesker gør, er noget de gør mod dig. Du vil tage, det der sker omkring dig personligt. På den ene side føler du dig som verdens navle, men inden i er du usikker og afhængig af, hvad andre synes om dig. Man kan sige, at du giver andre mennesker magten over, hvordan du har det.

Som udgangspunkt kan du konkludere, at andre mennesker har rigeligt i deres eget shit. De lægger slet ikke mærke til dig, for det meste i hvert fald. Når de gør er det ofte med en helt anden hensigt end den du oplever.

Derfor er det altid langt mere interesant, hvad du oplever end hvad andre rent faktisk synes om dig.

Historien gentager sig
Vi gentager det vi kender. Hvis vi fra barnsben har erfaret, at vi ikke bliver lyttet til. At far og mor ikke kan/vil sætte sig ind i hvad vi er for et barn, så er det sådan du tror verden altid vil gøre. Vi lærer at tage mere hensyn til fars og/eller mors behov, end til vores egne. Som voksne forventer vi (på et ubevidst plan) at bliver overset, ignoreret, at vores behov ikke er vigtige, at vores grænser ikke er værd at respektere.

Du gør det samme
Man kan sige at vi gør det samme ved os selv, som far og mor gjorde (ignorerede, ikke havde tid til, ikke forstod os, ikke så os osv). I dag bruger vi bare (meget snedigt i øvrigt) andre mennesker til det. Eller det vil sige, vi tror de gør det, fordi det opleves sådan for os.

Tag ansvar
Først når vi er villige til at tage på os, at alt det vi oplever i verden er noget vi selv har skabt. At vi selv har et ansvar for at føle os forurettet, at verden er uretfærdig, at andre er ude på at snyde os, bedrage os, skælde ud og ikke har respekt, så kan vi forandre det vi oplever. Når vi ser i øjnene at vi selv “farver” det vi ser og hører og drager omsorg for det vi engang ikke fik, så kan forandringen ske. Og det bliver godt. Jeg har selv prøvet det.