Hvad skal Helle gøre nu?

Et e-mail svar fra mig.

Læs første del af Helles historie HER

Efter vores session var Helle stadig vildt i tvivl om, hvad hun skulle gøre. Jeg rådgiver, som udgangspunkt, ikke mine klienter, fordi jeg ikke tror på vi ikke kan ændre noget, vi ikke er parate til. Jeg tror heller ikke på, at vi kan ændre mønstre og forsvarsmekanismer med tankens kraft (der er nok nogle kognitive terapeuter, der bliver sure nu).
Jeg tror til gengæld på, at vi skal hver især skal finde den vej, der er den rigtige for os. Gode råd er sjældent særligt brugbare.

Men.. Helle havde brug for nogle “værktøjer” som hun kaldte dem. Hvad skulle hun stille op med den viden, hun nu havde fået om sig selv, sin opvækst og sine mønstre i terapien? Fejlene var begået, hun havde ikke passet godt nok på sig selv, og det kunne hun ikke lave om. Men hvad så nu? Hun var stadig lige ulykkelig og frustreret og i tvivl om, hvad der var det bedste at gøre. Skulle hun blive eller skulle hun gå?

Når livet virkelig kradser, og vi skal træffe nogle svære beslutninger, har vi tendens til at søge et facit, et quick fix, noget der er det “rigtige” at gøre. Vi er så hunderæd for at træffe den forkerte beslutning og gøre nogen ondt og komme til at fortryde. Vi skal til at lære noget nyt og helt grundlæggende og kan vi overhovedet det?

Vi må derfor finde en professionel, som kan fortælle os, hvordan vi klarer det her. Eller vi ringer til samtlige veninder og får 13 forskellige holdninger, som selvfølgelig hjælper lige vidt.
Det er jo en af de lede ved at være voksen. At der ikke er nogen andre end en selv, der kan træffe den rigtige beslutning. Eller bare et eller andet valg og så må tiden vise, om det er det rigtige.

Så efter en terapisession, hvor det hele er kommet frem i lyset, kan det nogle gange føles værre, end da man gik ind hos terapeuten. Man ved måske mere om, hvad man ikke skal gøre, men stadig ikke, hvad der er det rigtige at gøre.

Jeg skrev derfor efterfølgende denne mail til Helle og jeg synes du også skal have glæde af den her, da jeg har fået mange henvendelser på lige præcis denne her problematik.

Kære Helle,

Jeg forstår godt at du har brug for at vide, hvad du skal gøre herfra. Det svære er bare, at det kun er dig, der kan vide det. Den måde du har levet dit liv på indtil nu, har virket godt til mange ting, men den har også betydet, at du har svigtet dig selv.

Når du på den måde er blevet “overset” af dig og ikke har gjort de ting, du havde brug for undervejs, måske fordi du ikke har mærket, hvad du savnede, så er du endt med at blive “usynlig” . Alt hvad du har gjort, har været for andre. Du er nu nået til et punkt, hvor du ikke kender dig selv mere. Og så er det svært at mærke efter, hvad der er det rigtige at gøre. Du er jo ikke vant til at spørge “indad”.

Når du ikke kender og holder af dig, så kan du heller ikke pleje kærligheden til en anden og derfor er din kærlighed til din mand lige så stille visnet bort.

Du har allermest lyst til at smide det hele væk og bare være dig og ikke skulle tage hensyn til nogen eller noget. Så langt væk er du kommet fra dig selv, at du er villig til at betale så høj en pris, fordi du er nødt til at finde dig selv igen.

Helt lavpraktisk betyder det at du enten vælger at lade dig skille og så har du med et slag den frihed du har savnet. Det betyder også at dine børn bliver ked af det og en masse andre omkostninger.

Den anden mulighed er at tage en alvorlig snak med Jørgen, gerne over nogle dage, hvor I kan reflektere ind i mellem. Fortæl ham at du ikke kan fortsætte med at leve det liv I lever, fordi du har fået nok. At I bliver nødt til at omstrukturere jeres liv på en måde, så der er mere plads til dig, og det du vil og har brug for. Så vil kærligheden måske, måske ikke komme tilbage med tiden.

Hvis han går med til det, så er processen, at du skal finde dig selv igen. Fra stort til småt finde ud af hvem du er, hvad du har brug for og lyst til og hvor dine grænser går. Det er kun DIG der kan det. Ingen kan gøre det for dig. Heller ikke Jørgen. Han kan ikke gætte de behov, som du ikke engang kan mærke.

Jeg ved at det kan lykkes og det er også min erfaring med andre klienter, at det kan tage tid. Man kan sige, at du skal lære dig selv det, som dine forældre ikke kunne lære dig, da du var barn, nemlig at du er den vigtigste i dit liv og at du skal nære dig selv, tage hensyn til dig selv og gøre det, der gør dig glad, så du kan have overskud til din familie og dit arbejde. Så har du heller ikke længere brug for anerkendelsen fra andre. Du ved du er værdifuld, også selvom du ikke yder noget til fællesskabet. Du har allerede gjort dit, nu er det tid til at sætte dig i centrum.

Spørgsmålet er, om du vil lære det sammen med din mand og dine børn, eller om du vil lære det med den næste mand i dit liv. Lære det skal du, for ingen i verden kan leve et godt liv uden kærligheden til sig selv.

Jeg håber det er brugbart og jeg ved det er en stor og svær beslutning. Jeg ved også at det kan lade sig gøre og en dag vil du ikke være denne krise foruden.

Held og lykke med det og du er velkommen til en session hos mig igen, hvis du har brug for hjælp i processen.

Mange hilsner
Parterapeut

Katrine Axholm

Læs også: Sig fra og blive hørt