Camilla troede hun var hjælpsom

Camilla ville gerne hjælpe sin mand Thomas. Han var blevet fyret, og Camilla var bekymret for ham. Hun ville gerne have min hjælp, så hun kunne støtte Thomas bedst muligt.

Vi talte lidt frem og tilbage om situationen. Camilla havde svært ved at forstå hvorfor Thomas håndterede sin situation, som han gjorde. Hun syntes slet ikke, han var aktiv nok, netværkede nok eller tog fat i sine kontakter, så han kunne finde et nyt job hurtigt. Hun oplevede, at han gravede sig ned og trak sig væk fremfor at komme ud og være synlig, som Camilla ville have gjort, hvis hun havde været i hans situation. Det var meget frustrerende, og Camilla var i tvivl om, hvordan hun bedst kunne hjælpe Thomas. Hun var bekymret for deres økonomiske situation, men vidste godt, at de ikke skulle gå fra hus og hjem lige med det samme.

Camilla var dygtig til at få det, som hun ville have det. Hun var begavet og driftig og handlekraftig. Et problem var til for at blive løst og i sin kærlighed til Thomas, ville hun gerne hjælpe ham til at være konstruktiv og løsningsorienteret. Men hun ville hjælpe ham på sin måde, og det var ikke brugbart for ham.

Problemet var, at det Camilla mente som støtte, ikke var spor hjælpsomt for Thomas. Han syntes hun blandede sig utidigt og ikke lod ham handle, som han fandt bedst. Han oplevede ikke at Camilla var konstruktiv, han syntes hun blandede sig og ville styre hans jobsøgning.
Selvom Camillas måde at løse fyringen og jobsøgningen på, på alle måder ville være det enhver ville anbefale man gjorde, så var det ikke hjælpsomt for Thomas, og derfor ikke brugbart og støttende for ham.

Camilla var nødt til at træde et skridt tilbage og ud af Thomas´ “tulipanbed”, så han kunne løse sin situation selv. Han havde mest brug for at blive ladet i fred og få støtte op opmuntring, ikke bedrevidende råd og ideer til, hvad han kunne gøre anderledes. Det ville han gerne selv finde ud af. På sin måde.

Camilla var nødt til at vise Thomas tillid til, at han selv kunne finde en løsning på sin udfordring. Så måtte hun lufte sin frustration og bekymring hos en anden. Thomas havde allerede rigeligt.

Hvis ikke hun fik gjort det hurtigt, ville ligeværdigheden mellem dem ryge sig en tur. Hun ville blive mor/chef og han ville føle sig som en uartig dreng eller uduelig medarbejder og det er ikke hensigtsmæssigt for kærligheden.

Af og til gør vi ting i bedste mening for vores partner. Problemet er at vi ofte giver det vi selv ville have brug for, fremfor at give det vores partner reelt har brug for.