Skal du smage på fars pølse i aften, skat?

Så var det jeg opdagede at jeg ikke altid bidrager til at erotikken driver ned af væggene hjemme på min matrikel.

I går aftes lå vi i sengen, min mand med computeren på maven fordi han ville se en film og jeg bare træt og tæt ved siden af.

Jeg : Du kunne også slukke for den dér og nusse lidt med mig i stedet for!

Han: Nåh, vil du da gerne smage fars pølse i aften?

Det grinede vi så meget af den aften, men rigtig erotisk blev det ikke.

Det var måske ikke ligefrem usexet spurgt af mig, men heller ikke ligefrem et tilbud man ikke kunne sige nej til, medmindre man seriøst trængte til at lette trykket.

Sex er altid så lækkert på film. De kysser dybt og inderligt og kaster sig frådende over hinanden i lækkert lys og dyrker intens og delikat elskov.

Sådan er det sjældent i virkeligheden. Desværre. Ja eller hvad ved jeg, måske er det sådan hjemme hos dig?

Faktisk er der mange par, som er lidt generte omkring deres seksualitet. Lyset skal være slukket eller tingene skal foregår på en helt bestemt måde i en bestemt rækkefølge, for at det fungerer. Det bliver ofte lidt trivielt med tiden.

En af de seriøse lyst-killere er, når vi af blufærdighed begynder at tale babysprog med hinanden, når vi gerne vil lægge op til sex. “Skal du smage fars pølse i aften, skat?”. Der skal selvfølgelig nok være nogen, som tænder på den slags. Jeg har bare ikke mødt dem endnu.

Når vi har svært ved at give os hen, når vi gerne vil have sex med hinanden, så har vi som regel også svært ved at være ærlige overfor hinanden og vise hvem vi er, på andre områder af vores kærlighedsliv. Der er emner, vi ikke kan tale åbent om.

Det unikke ved et parforhold er netop, at din er det menneske, du lader komme tættest på. Hvis du altså lukker ham ind. Det er noget skidt, hvis ikke vi så gør netop det. Vi ender med at leve sammen i fordragelighed, men i bund og grund som fremmede, som kolleger, venner eller partnere. Det er ikke som kærester.

Hvis kærligheden skal bevares
Jo bedre vi bliver til at tale om det, der er svært. Jo mere vi tør vise vores såkaldte svage sider, jo oftere vi får “svesken på disken”, når vi har det svært med hinanden, jo mere vi tør give os hen og lege på en voksen måde, når det kommer til vores sexliv, jo mere kærlighed vil der være mellem os. Det er netop det, der skaber intimitet og nærhed, det som gøder kærligheden.

Måske havde jeg i det stille gået og forestillet mig, at han som mand var latent liderlig og at det derfor blot krævede at jeg stillede mig til rådighed, så var han på (om man så må sige). Det var så dér jeg opdagede noget nyt om min mand (mænd). 15 års samliv, 2 børn, hundredevis af betalte regninger og tusindvis af kilo med vasketøj og smurte madpakker senere, så er min mand skam stadig mægtig glad for og tænder på mig, men han skal altså også lige varmes lidt op, ligesom jeg skal. Nogen gange i hvert fald.

Han havde altså ret. Min bemærkning var ikke særlig indbydende og så var det jeg fik en indsigt mere, nemlig ind i mig selv. I stedet for at kysse ham lidenskabeligt på halsen, kravle ned under dynen og slikke ham der hvor det er lækkert, så ville jeg mægtig gerne have, at han gjorde noget for mig, fordi jeg selv var træt og ikke rigtig gad. Det er bare ikke sexet at være krævende på den dovne måde.

En anden vigtig indsigt jeg fik var at jeg ubevidst spørger på en lidt ”Ja det er jo ikke fordi det er særlig vigtigt for mig” – måde, for så svider en afvisning ikke i samme grad, som hvis jeg rullede mig ud i den helt store femme fatale og blottede mig i al min liderlighed. Hvis jeg for alvor viste ham min lyst og mit behov for ham, så gør jeg mig også sårbar overfor en afvisning. Hvis jeg vel at bemærke tager afvisningen personligt, hvad mange af os desværre har tendens til at gøre. Jeg kunne tro at en afvisning betød at han ikke synes jeg er dejlig, sexet eller elskværdig og det er næsten ikke til at bære. Derfor garderer jeg mig på et ubevidst plan ved at spørge på en “det gør ikke noget hvis du afviser mig” – måde, frem for at forføre ham med risikoen for at han faktisk bare ikke lige har lyst i aften. Og det er jo nærmest absurd, for hvem ville i et velfungerende forhold sige nej tak til at blive feteret og forført? Ja ikke jeg!

Hvis jeg derimod holder fast i mig selv som den voksne kvinde jeg jo er, så vil afvisningen mere handle om hans manglende lyst (som kan have mange grunde) frem for om hans lyst (læs: kærlighed) til mig. Der er langt større risiko for at jeg får den forhadte afvisning, hvis jeg spørger på en kikset måde, frem for at vise ham, hvad jeg gerne vil have og dermed vækker hans lyst.

Jeg har derfor besluttet mig for lidt oftere at vække hende den sensuelle og lade hende få noget mere plads i dobbeltsengen, ved køkkenbordet og måske i skuret. Tror sgu jeg vil blive mødt langt de fleste gange og får hvad jeg gerne vil have og skulle jeg være så uheldig at blive afvist, så vil jeg anstrenge mig for ikke at se på mig selv som en sexgal liderbuks, for mon det ender helt så galt?

Har I brug for hjælp til at komme tættere på hinanden?

Læs mere om workshoppen: Det Levende Parforhold