Hvis bare du…
Når vi forelsker os, har vi en forestilling om at dette dejlige menneske, som vækker alle dissse vidunderlige følelser i os, må kunne elske os og dække alle vores behov på den helt rigtige måde.
Når forelskelsen efter nogle måneder, måske et år fordamper, står der et helt almindeligt menneske foran os, som med stor sandsynlighed har nok at gøre med sit eget shit, og som er fuldstændig ude af stand til at bære så stort et ansvar for et andet menneske. Det er kun forældre, som skal bære det ansvar for deres børn, og det er ikke en afhængighed vi skal gentage som voksne. Den slider på kærligheden.
Når vi opdager at dette dejlige menneske ikke kan påtage sig opgaven med at gøre os lykkelige, så starter balladen, for hvis bare du…
Dengang du var lille
Som børn er vi hundrede procent afhængige af, at far og mor tager sig af os. Det gør de mere eller mindre kompetent. Hvis frigørelsesprocessen i teenageårene ikke lykkes på en god og sund måde, hvor forældrene tør og kan lægge ryg til at den unge finder sig selv og sin egen vej, så forbliver den unge på den ene eller anden måde umoden. Det var vigtigere at passe på fars og mors følelser eller undgå konflikt, end det var at gøre det, som føltes rigtigt. Barnet vælger altid forældrene.
Lenes historie
Lene er vokset op med en mor, som var psykisk ustabil gennem Lenes teenageår. Hun havde flere depressioner og Lene lærte derfor at det var vigtigere at passe på mors følelser end at tage vare på sine egne behov. Hun lærte at være hjælpsom og ansvarlig og omsorgsfuld, hvilket jo i sig selv er gode egenskaber, men hun lærte desværre også at der ikke var plads til, at hun kunne lytte til sine egne behov, at hendes grænser ikke var vigtige.
Lene gifter sig med Jørgen, som ikke er vant til at tale om følelser. Han er faktisk mest vant til at passe sig selv. Det har han nemlig lært i sin primære familie.
Lene er vred og frustreret og føler sig ikke elsket af Jørgen. Hvorfor spørger han ikke mere til hende? Han må da kunne se på hende, hvor ked af det hun er. Han må da kunne tænke sig til, hvad hun har brug for. Hvis bare han ville…
Lenes valg
Lene kan vælge at blive skilt fra Jørgen med argumentationen om, at han ikke er den rette mand for hende. At han ikke elsker hende. At de er for forskellige og ikke passer sammen. Der er masser af mennesker som bliver skilt på den baggrund.
Lene kan også vælge at se Jørgen som den perfekte mand, som med sin blotte tilstedeværelse kan konfrontere Lene med det, hun ikke fik som barn. Han kan (uden at vide det) ignorere hende så meget, at hun kan komme i kontant med den lille pige hun var engang, som ikke fik den opmærksomhed fra sin mor, som hun havde brug for. Jørgen er Lenes bedste mulighed for at hele de sår, hun har med fra barndommen. Med Jørgen kan Lene lære at give sig selv det, hun har brug for fremfor at give Jørgen ansvaret for at gøre hende lykkelig. Eller bare glad og værdifuld.
Det kan Lene og det kan du også.
Responses