Hun forlod mig, og jeg fik ikke en chance for at redde forholdet

Jeg har i øjeblikket en stime af par, hvor den ene part vil skilles og ikke se sig tilbage. “jamen de går da i det mindste i parterapi” vil du måske indvende “og det er da vel altid noget” Ja, det er absolut noget. Fremfor at gå af de årsager der nu er, er det altid en god idé og et mere ansvarligt valg, at træffe så vigtig en beslutning på et mere oplyst grundlag. Altså at vide mere om hvorfor forholdet gik galt, hvorfor kærligheden visnede eller I voksede fra hinanden. Lad ingen tvivl herske om det. Om ikke andet for det næste forhold du skal ind i. Så nissen ikke flytter med.

I parterapien bliver mine klienter i den situation klogere på
· Hvad skete der mellem os?
· Hvad gik galt?
· Hvordan kom det hertil?
· Hvad kunne jeg have gjort anderledes?
· Hvad vil jeg ikke gentage i det her eller det næste forhold?

At få nogle sessioners parterapi giver, også den forladte en mulighed for at forstå og måske nå til at kunne lære at acceptere at blive forladt.

Der er selvfølgelig forskel på, at gå i parterapi når begge parter gerne vil redde forholdet, og at gå i parterapi fordi “det bør man” men dybet set er beslutningen truffet. “Vi har gjort alt, hvad vi kunne” men han var allerede gået i hjertet.

Spørgsmålet er så: Hvorfor trækker nogle mennesker stikket fra den ene dag til den anden? Hvorfor træffer de så alvorlig en beslutning, som vedrører dem de elskers liv, i så voldsom en grad? Hvorfor sagde de ikke noget, noget før?

Kommunikation
Mest af alt handler det om kommunikation. Hvis I ikke er vant til at tale med hinanden om hvordan I har det, hvad der sker i mellem jer og hvad det den ene gør, gør ved den anden, så bliver det svært efter 13 år at sige: Jeg har det ikke godt sammen med dig.

Måske er du vokset op i en familie, hvor I ikke talte om følelser. Hvor det var bedst at være glad og det der var svært “det taler vi ikke om”. Så er det noget af en hurdle at skulle over pludselig at melde ud “jeg er ikke glad”.
Så er det meget lettere at gå med det hele selv, “så går det nok over” eller “jeg skal lige bruge noget tid på at beslutte mig”.

Måske kører forholdet på mange måder udmærket, som gode venner og samarbejdspartnere omkring hjem og børn. Måske har I aldrig skændtes, men har levet i fordragelighed.

En dag er det bare nok. Du har mødt en anden. Du keder dig. Er træt af din (overansvarlige) rolle i forholdet. Måske føler du dig ikke set set og værdsat. Har haft svært ved at sige fra. Måske er du ensom og et liv alene eller med en anden virker som den bedste eller eneste løsning.

Det handler om dig
Det handler sjældent om din partner, hvis du ikke er glad i dit forhold. Det handler til gengæld rigtig meget om dig og din måde at være i verden på. Sådan lidt forenklet sagt.
Derfor er det afsindig vigtigt at du tager alvorligt, hvis du ikke har det godt. Helst så tidligt som muligt i processen. Så du ikke når at lukke for meget ned for dine følelser for din partner. For det vil ske over tid, hvis ikke du gør noget ved det.

Husk også at det ikke handler om ham eller hende du er gift med, men om dig. Husk også det, hvis du er den, der er blevet forladt.

Det er selvfølgelig mere nuanceret end som så, men det er stadig essensen.

Pas på dig selv og på jer, især når det går ned ad bakke.

Læs også: Min terapeut siger