Min terapeut siger…

Når mine klienter kommer til mig i terapi, er de som regel i krise. Jeg ser (desværre) sjældent at folk kommer forebyggende. Det ville ellers sparre dem for meget bøvl.

Når de sidder i stolene hos mig, er de derfor forståeligt nok sultne og ivrige efter, at jeg skal hjælpe dem med det, de ikke har kunnet løse selv.

Det vil jeg også rigtig gerne.

Det betyder bare at det jeg siger bliver “slugt råt” eller taget for pålydende på en måde, som lyder som om jeg dikterer, hvad de nu skal gøre. Det kan der komme mange konflikter ud af i de små hjem.

Af og til hører jeg mig selv refereret på en måde, hvor jeg tænker at det der, har jeg med garanti aldrig sagt. Men det er det klienten har hørt.

Derfor gør jeg i begyndelsen af et forløb meget ud af forklare, hvordan jeg arbejder. At det faktisk ikke er mig, men dem, som er eksperten. Det jeg kan hjælpe med er at opdage, hvad der foregår. Kun på den måde kan de opdage sig selv og lære at gøre noget andet.
Jeg rådgiver nemlig ikke. Jeg tror ikke på, at det som virker for mig, nødvendigvis er særlig hjælpsomt for nogen anden.

Eksempel
Lad os sige at jeg er vokset op med en voldelig far. Jeg har i mit voksenliv besluttet at slå hånden af ham, fordi jeg ikke kan tilgive ham, at han har forulempet mig. Det er en stor lettelse for mig, og jeg er glad for min beslutning. Det var det rigtige at gøre. For mig.
Hvis jeg i terapistolen har en klient siddende med en historie der ligner min, så vil jeg være tilbøjelig til at synes, at hun skal gøre det samme som mig. Slå hånden af sin far.
Det duer bare ikke, for det er ikke sikkert at det er det rigtige for hende.

Jeg skal altså som terapeut have styr på mit eget “shit”. Kende (de fleste) af mine svage punkter og forholde mig neutralt, omsorgsfuldt og nysgerrigt til den virkelighed mine klienter præsenterer mig for. Den virkelighed de oplever, og ikke det jeg måtte synes om den.

I min verden er mine klienter eksperter på sig selv. Det er ikke sikkert at de kender sig selv eller deres mønstre og blinde punkter særlig godt. Men jeg har fuldt tillid til at de kan reflektere og mærke, om det vi sammen undersøger og finder frem til i terapien, passer til dem.

Det terapeutiske arbejde handler om at lære sig selv at kende og forstå sig selv. Det handler om at kunne rumme og endda holde af den man er, med alt hvad man er. Det er som at lægge et puslespil. Brik for brik kommer klienten hjem. Hjem til sig selv.

Læs også: Er du stadig sur?