Operationen lykkedes men patienten døde
Jeg bliver ofte spurgt: Nå men hvor mange af de par du har i terapi, bliver så sammen? Det er et interessant spørgsmål og jeg kan godt forstå, at folk er nysgerrige, for virker det der parterapi overhovedet?
Svaret er ikke helt fyldestgørende i min virkelighed. Det afhænger af flere faktorer.
Det må give sig selv, at når mine klienter kommer i god tid. Hvor de stadig elsker hinanden. Har udfordringer eller måske endda en krise, men de vil begge rigtig gerne bevare forholdet. Så er sandsynligheden for at de bliver sammen langt, langt større, end når de kommer og den ene eller begge i bund og grund er færdige med hinanden. Eller at så meget er blevet ødelagt imellem dem, at det er umuligt er reparere.
Jeg bliver også ofte spurgt, om jeg nogensinde rådgiver par til at blive skilt, og det gør jeg aldrig. Jeg rådgiver slet ikke. Det er ikke nødvendigvis sådan, at mine gode råd (som måske virkede for mig) er brugbare for nogen som helst andre. De skal finde deres egen vej. Det skal vi alle.
Jeg hjælper par (og individuelle) med at forstå, hvad der foregår i dem og mellem dem. Når man står i sit eget liv til halsen, kan det være svært at få øje på, hvorfor man gør, som man gør. Hvorfor man bliver så vred eller føler mig så afvist, når ens partner gør, som han gør.
Vi kan ikke ændre noget, vi ikke kan se.
Når vi forstår os selv og hinanden lidt mere, så kan vi træffe de valg, der skal til, for at vi får det bedre. Om det er sammen eller hver for sig, er op til det enkelte par.
Når det er sagt, smerter det mig altid, at mine klienter vælger at blive skilt. Det gør mig ondt for dem og især for deres børn.
Derfor gør jeg altid tydeligt for dem, at de har et valg. Et valg om at blive og lære at håndtere det, som er så svært. At gå fra hinanden, er at flytte sig fra problemet, ikke at løse det. Og nissen flytter med. Vær vis på det.
Det betyder ikke, at man skal blive sammen for enhver pris. Kun den enkelte ved, hvornår nok er nok.
Det betyder, at jeg på den varmeste anbefaler, at man tager sig selv alvorligt og kommer i ordentlig tid. Inden kærligheden er død. Inden man ikke kan holde synet af den anden ud. Inden man ikke kan se flere udveje end at gå sin vej.
Kærlig hilsen Katrine
Men når jeg ikke kan få den anden part med… når jeg er klar over at jeg selv har et ansvar og når jeg gerne vil prøve at få hjælp til at få løst de udfordringer der er opstået så … Og den anden slet ikke synes der er et proplem? Eller i hvert fald er problemet ikke større end at det løser sig selv.. andre skal hvert fald ikke blandes ind i det…
Hvad gør man så?? Jeg gav op.
Jeg forsøgte i 1½ år at få ham med. Jeg gik alene til terapeut. Jeg arbejdede med mig selv.
Og så opgav jeg. Jeg kunne ikke redde forholdet alene.
Men jeg kan redde mig – så det er jeg i gang med. Så jeg ikke laver de samme fejl igen.
Tak for din kommentar og du har helt ret: det kan ikke altid lykkes desværre. Du kan arbejde med din andel og du kan måske ende med at se på din partner med andre øjne. Hvis det stadig ikke er godt, så er det kun dig, som ved hvornår nok er nok. Kærlig hilsen