Jacobs krise

Det havde to turbulente år for Jacob, før han kom til mig. Nu var han i krise, for ingenting var blevet, som han havde regnet med.

 Det var startet, da Jacob havde forelsket sig i en kollega. Som så mange andre par var Jacob og hans kone endt med at være mere venner end kærester og Jacob var faldet for sin passionerede kollega, som desværre også var gift.

Jacob var blevet skilt fra sin kone og det havde været en smertefuld skilsmisse. Jacobs kone var blevet meget forskrækket og ulykkelig over at han pludselig gik, ud af det blå og ikke var villig til at arbejde med deres forhold. De skulle også finde en ordning med de tre børn. Jacob havde været forelsket til op over begge ører og havde ikke været til at skyde igennem. Han havde mødt sit livs kærlighed, og der var ikke noget, der skulle kunne afholde ham fra at tilbringe resten af sit liv sammen med hende. Han havde følt sig i live, maskulin, uovervindelig. Det havde hans nye kæreste gjort ved ham.

Desværre havde hun trukket i land i 11. time og var blevet hos sin mand og sine to børn. Jacob havde været målløs og helt ulykkelig. Han troede, at det de havde sammen var helt unikt og kunne slet ikke forstå at hun kunne vælge noget så fantastisk fra. 

Midt i det hele døde Jacobs far af et hjertestop og så var Jacob gået i sort. Han havde brændt alle broer bag sig for den store kærlighed, som pludselig ikke ville have ham. Hans ekskone var ulykkelig, men på ingen måde klar til forsoning og med ét slag var Jacobs far, som han altid havde set op til, død. Jacob havde lidt store tab og satte samtidig gang i en proces i ham, som kom til at ændre hans liv.

Jacob havde brugt hele sin tilværelse på at leve op til de forventninger, han troede hans far havde til ham. Jacobs far havde været en succesfuld advokat og havde altid stillet høje krav til Jacob og hans lillebror. Jacob havde derfor stræbt højt, havde en forrygende karriere, masser af penge og på alle måder et succesfuldt liv. Da vi talte os nærmere ind i, hvordan der så ud inde i Jacob, viste det sig dog, at han havde følt sig ensom og utilstrækkelig. Han havde altid arbejdet for de ydre rammer og aldrig lært at mærke efter, hvordan han havde det. Han havde gjort alt hvad han “skulle” men det havde aldrig været nok. Han skulle hele tiden videre, større, mere. 

Sammen med sin kone havde han ikke kunne holde kærligheden i live. De havde brugt mere krudt på at passe hver deres og få hverdagen til at hænge sammen, end på at pleje den kærlighed, der engang var imellem dem. Da kollegaen kom ind i Jacobs liv, repræsenterede hun alt det, Jacob ikke selv var. Livfuldheden, passionen, følelserne. Derfor blev han forelsket i hende og forvekslede det med kærlighed. Da hun ikke ville have ham alligevel og Jacobs far døde, satte det alle Jacobs værdier, og måden han havde levet sit liv på, i relief.

Terapien kom derfor til at handle om, hvem Jacob havde troet, han var, og hvem han rent faktisk viste sig at være inderst inde. Hvilke værdier havde han fået med og hvilke ville han ikke videreføre til sine egne børn. Hvordan kunne han leve et liv, som passede, til den han var, og ikke den som han troede, hans far syntes, han skulle være. Hvordan kunne han være i et kærlighedsforhold og ikke være afhængig af at hans kæreste skulle levere nærheden og følelserne.
Vigtigst af alt besluttede Jacob sig for at bruge sin livskrise til at udvikle sig og blive en endnu bedre udgave af sig selv. Det blev hans redning.

Kærlig hilsen Katrine

Er du nysgerrig på om terapi kan hjælpe dig? Læs mere HER

Eller måske har du lyst til at deltage i min næste mandegruppe, MAND – stå ved dig selv!