Hvem er mest rigtig?

Jeg bliver ofte spurgt om ikke jeg skriver noget om forskelle i parforholdet? For der ER jo forskel på mænd og kvinder og vi vil så gerne forstå hinanden. Eller også vil vi gerne bare grine af hinanden, for kvinder kan jo ikke få nok sko og mænd kan ikke gøre to ting på én gang. Muahaha.

Virkeligheden er at de fleste i parforhold forsøger at være den ”mest rigtige”. Vi diskuterer, skændes, trækker os, bliver sure eller kede af det, fordi vi så gerne vil være den, som har ret. Jeg er på ingen måde bedre selv. Jeg synes helt klart at min måde at gøre tingene på er den mest rigtige. At jeg er den mest effektive, mest praktisk anlagte, den mest romantiske og jeg ved også mest om børneopdragelse, hvordan man lægger vasketøj sammen og hvor mange grøntsager aftensmaden skal bestå af.

Det er faktisk ret interessant, for det er i bund og grund ikke forskelligheden, som gør samlivet svært for os. Det er fordi vi har så travlt med at få vores måde gennemført, at vi render ind i bøvl og konflikter. Det sjove og udfordrende er, at vi netop forelsker os i det, som er anderledes end os selv. Vi tiltrækkes af de sider hos en anden, som vi ikke selv indeholder. Træmanden forelsker sig i den passionerede og følelsesladede kvinde. Den stærke i den svage og afhængige. Kunstneren i hende, som arrangerer sit liv i excell-ark. Helt så sort/hvidt er det sjældent, men lur mig om ikke du er mere indadvendt, hvis din kone er udadvendt, at den ene af jer er mere jaloux end den anden, at den ene er bedre til at tale om følelser osv.

Når vi så har gaflet hinanden og forelskelsesrusen har lagt sig, så bruger vi resten af vores parforhold på, at overbevise hinanden om, at vores måde er den eneste rigtige. Det er vældig opslidende, svært uhensigtsmæssigt og i øvrigt fuldstændig nytteløst. Vi kan nemlig ikke lave hinanden om. Vi kan ønske os, fortælle hvor vigtigt det er for os, vi kan gøre den anden opmærksom på, hvad vi har brug for og trænger til, men vi kan ikke forvente at få det, som vi vil have det. Vi er selv ansvarlige for at skaffe os det vi har brug for. De fleste kender til udtrykket ”at være sin egen lykkes smed” men det er faktisk de færreste, som til bunds forstår hvad det vil sige.

I min verden betyder at, at vi selv er herre over, hvordan vi har det. Ingen kan altså gøre noget ved os, som vi ikke tillader dem. Sætninger som ”du respekterer mig ikke”, ”du hører aldrig hvad jeg siger”, ”du er ligeglad med mig” passer derfor ikke. Vi er selv ansvarlige for hvordan vi har det. Til enhver tid. Jo vi er. Slut.

Når nu vi bakser så meget med det der forskellighed, så kommer spørgsmålet jo også op: Kan vi være for forskellige og ja det kan vi, hvis vores værdier er alt for langt fra hinanden. Hvis den ene vil bo på indlandsisen og den anden i Mexico City, så bliver det svært at finde den gyldne mellemvej. Hvis vores livsværdier ikke kan forenes, så bliver det umuligt at mødes. Men alle dem som har forelsket sig, som har fået børn og skabt et liv og som jo i bund og grund elsker hinanden, de er som udgangspunkt ikke for forskellige. Her handler det om kommunikation og mod til at ville påtage sig sit eget ansvar. At kunne rumme at partneren er anderledes end én selv, uden at man føler sig forkert af den grund.

Det er klart at hvis man har sat sig i den sårbare situation det er, at ens partner skal gøre én lykkelig, ja så kommer man til at vente forgæves. Så kan man jo vælge at kalde det: forskellighed, ”vi er vokset fra hinanden” eller ”jeg elsker dig ikke længere” og så gå sin vej.

Man kan også være sej og holde liv i forskelligheden på en ”du er ok og jeg er ok-måde”. Så er det altid spændende at tale sammen, lækkert at dyrke sex og man bliver aldrig færdig med at lære hinanden at kende. Jeg siger ja tak til forskellighed og håber du gør det samme. Så klask ham i måsen, kys hende i nakken og husk det næste gang du ryster på hovedet, fordi du ikke fatter hvad det er han har gang i eller fordi hun går så helt utrolig meget op i hvilken nuance de nye gardiner skal have.

God fornøjelse med kærligheden

Katrine

Læs også: Hvad er kærlighed?