Kan du gætte hvem jeg er?

Med den overskrift sender vi lige den gamle fastelavnsbørnesang en tanke.

Tænker du nogen gange, at det da må være logik for burhøns, at du bliver ked af det i denne her situation, det er da tydeligt for enhver (undtagen ham du er gift med). Det står sgu da bøjet i neon, at det der, synes du bare overhovedet ikke er i orden eller han må da kunne se på dig, hvor vred du er lige nu?
 Så har du sikkert som de fleste andre af os, den uvane at tro, at din mand (eller kone for den sags skyld) kan gætte hvem du er. Du synes sikkert, at det er oplagt for enhver, at du har det, som du har det i forskellige situationer og det kan han da umuligt være i tvivl om.

 Oh ve oh rædsel, hvis ikke han ikke opdager hvad du har brug for. Hvis han elsker dig, så vil han vide det. Ellers bliver du nemlig vred, eller skuffet eller ked af det og så skælder du ud eller ruller med øjnene eller smækker i som en østers og siger ikke en lyd. Måske i dagevis.

Som du måske nok har erfaret er det benzin på konflikterne ikke at melde ud, hvor du er henne, hvem du er og hvordan du har det. I bliver ved med at misforstå hinanden, føle jer skuffede og kulden breder sig mellem jer. Det er dødssygt og I er garanteret begge to møg-trætte af det.
 Men det stopper nu.

Når jeg er en prinsesse, som gerne vil opdages.

Jeg burde jo vitterligt være klogere. Jeg bryster mig af at walk my talk. Det gør jeg sådan set også, men jeg skal da lige love dig for, at jeg ikke er fejlfri. Heller ikke når det kommer til at melde ud overfor min mand.

 Jeg kan f.eks stå længe og sukke over vasketøjet, for så opdager han vel, hvor meget jeg slider i det og kan vel tænke sig til, at han skal tage lidt over, så jeg kan slappe af på sofaen. Hvis jeg har en konflikt med en af børnene, så må han da kunne gætte, at lige nu er tidspunktet, hvor han skal komme til undsætning og på pædagogisk og kærlig overskudsagtig vis, skal redde mig ud af konflikten. Når han tørrer sin cykel af efter en tur i regnen, så burde han da kunne gætte, at lige netop de håndklæder var overgået til en skæbne som hundehåndklæder. Kæft det er irriterende.
 Jeg er altså langt fra alene, til gengæld øver jeg mig hver dag.

Sådan gør du:
Jeres virkelighed er forskellig. Lad det være dit udgangspunkt. Altid! Meld ud. Sig hvordan du gerne vil have tingene. Måske er din partner enig, måske ikke, så må I tage den derfra. Tag ansvar for dig selv. Det er kun dig, som kan bede om det du har brug for og sætte dine grænser. Ingen andre er eksperter på dig. Nej han kan desværre ikke gætte hvordan du har det, hvis du ser ud på en bestemt måde eller sukker højlydt. Vis hvem du er, det er din sikreste vej til mere kærlighed også selvom du af og til bliver afvist, det er ingen endnu døde af.

Hvis det er svært, så er det dit ansvar at gøre noget ved det. Start bare nu. Det bliver SÅ godt.

Held og lykke med kærligheden
Katrine

Læs også: Kan kærlighed dø?