Sådan er det at være din datter – brevet til far.

Jeg har en klient som er ved at skrive et brev til sin far. Hun er vred, hun føler sig svigtet og det er gået op for hende, at hun aldrig har følt sig forstået af sin far. Så hun er rasende, og det bærer brevet præg af. I høj grad. For der bliver skældt ud. Og bebrejdet. Og kritiseret. Og smidt med mudder. Og det er en stor befriselse for min klient, at få afleveret alt det, som har hobet sig op gennem årene, lige midt mellem øjnene på den far, som åbenlyst har klaret sin far-rolle under al kritik.

Det kan være en lettelse at få givet tilbage og være vred og skælde ud, når vi opdager at vi ikke har fået det vi havde brug for dengang far og mor var de vigtigste mennesker i vores liv. Jeg har også stået og råbt og usorteret skreget min far op i ansigtet, så snot og tårer og løse tænder er fløjet om ørene på ham. Det var dejligt at råbe, men jeg fik desværre ikke så meget ud af det ud over lettelsen.

Det samme med min klients brev til sin far. Det bliver nemlig bare et skænderi eller udvikler sig til isnende kulde eller afstand og det har ingen glæde af. Min klient har derfor skrevet et brev, hvor hun har givet den gas med vreden, uden at holde sig for øje, hvad hun skulle have ud af det. Brevet ligger nu hjemme i skuffen. Hun har skrevet et nyt brev, hvor hun har afholdt sig fra at skyde med skarpt, krænket tilbage eller bebrejdet og kritiseret. Brevet er skrevet under overskriften: Sådan er det at være din datter.

Hvis et sådan brev skal forbedre en relation, hvis der er et budskab som skal igennem, så nytter det ikke noget, at tømme skraldespanden med vrede. Vi skal som bekendt gøre noget andet og nyt, for at få noget bedre. Derfor er kunsten, at holde sig hjemme på sin egen banehalvdel. At tale for sig selv og om sig selv, fremfor at have travlt ovre hos den anden. Det gælder også i parforholdet.

Derfor skal der slettes en masse “du´er”, som skal erstattes med en masse “Jeg´er”. Her komme nogle sætninger, som er gangbare:

· Det gør mig så vred/ked af det/ frustreret når du…

· Jeg føler mig ikke forstået af dig/set af dig

· Jeg forstår ikke hvorfor du…

· Jeg ville ønske….

· Sådan har jeg slet ikke oplevet det, det var mere…

· Jeg kan godt høre hvad du siger, det er desværre ikke nogen hjælp fordi..

Og så videre. Har du så meget overskud at du kan række hånden ud og forsøge at forstå hvor den anden kommer fra (det er som regel fra kærlighed også selvom det ikke opleves sådan), så er I allerede langt.

Det gode ved brevet fremfor samtalen er at modtageren har tid til at læse den igennem, måske flere gange, sove på det og så respondere mere rationelt end den umiddelbare reaktion. Det kan til gengæld være en god idé med en snak efterfølgende, som så gerne skulle starte et andet og mere roligt og konstruktivt sted.

Jeg ved at min klient vil lykkes med det. Hun gør sig nemlig umage.

Held og lykke med kærligheden også den til far og mor.

Læs også: Næ tak! Her taler vi ikke om følelser