JP-Klumme: Har finanskrisen ramt dig i hjertet?

Jeg har en veninde, som på det ondeste er ramt af finanskrisen. Hun er skolelærer og hendes mand er selvstændig og hans firma er så hårdt ramt på økonomien, at han har været nødt til at lukke ned og søge fast arbejde. De klarede sig ellers godt de to, både økonomisk og med kærligheden. Men det faktum at manden måtte lukke sin forretning, og at de har været nødt til at skære ned på forbruget og stramme livremmen betydelig ind, har betydet at de er røget ud i en ægteskabelig krise af de større.

Nu tænker du måske at finanskrisen jo kun handler om penge, så parforholdet burde jo være det samme. Eller måske har du på egen krop mærket, at når de fysiske rammer ikke længere er, som de var, så har det en stor indflydelse på dit personlige liv. Det er nemlig sådan, at når krisen kradser, så rykker vi enten tættere på hinanden i parforholdet, eller også bliver vi skilt. Så selvom det er flere år siden det hele kollapsede, så kan efterdønningerne stadig mærkes i kærlighedslivet flere steder.

Vi har ikke længere råd til at bygge til, eller købe ny bil, eller tage på en fantastisk eksotisk rejse og på den måde forsøde hverdagens trummerum. Vi må skære ned på forbruget og det betyder at vi skal være mere sammen og finde på billigere ting at foretage os. Man kan sige vi i højere grad er nødt til at se hinanden, som dem vi er, fordi vi ikke kan lægge et lag sukker af luksus-liv hen over realiteterne. Jeg er med på at der er der rigtig mange mennesker, som heller ikke kunne før finanskrisen, for dem er vilkårene de samme.

På én eller anden kosmisk måde, så er nok bare nok, både på verdensplan og i det indre liv. Den økonomiske krise har tvunget til at se os selv og hinanden i øjnene og finde ud af hvad indholdet og essensen er i vores liv.

Vi er nødt til for alvor at få øje på, hvad vi har sammen, eller måske rettere, hvad vi ikke har sammen og så handle på det. Livet er gået hop i galop med en høj grad af underholdning og afledning og nu sidder vi sammen i køkkenet og bliver nødt til at se efter, hvem den anden rent faktisk er og måske allervigtigst, hvem vi selv er.

Så måske bliver tilværelsen mere kedelig og du spørger dig selv: Er det sådan mit skal se ud, er det ham her jeg vil tilbringe resten af mine dage sammen med? Det er slut med flødeskummet, der er kun rugbrødsmaden tilbage og er det nok?

Måske opdager du at I hører til dem, som rykker tættere sammen efter krisen og finder et nyt indhold, som måske endda har mere substans end udseende og måske hører I til i samme båd, som min veninde og opdager at I ikke kunne stå igennem den hårde tid. Så dukker spørgsmålet op: Hvor meget kærlighed er der i det? Svaret er: Det bestemmer du og I.

Når jeg nu lige nævner finanskrisen, som jo efterhånden er temmelig gennemtygget. Så kunne jeg sige det samme om fyringer, husombygninger, småbørnsliv, utroskab, over-arbejde og alle de andre belastinger livet udsætter os for.

Det er ikke det livet byder os, som gør det svært, det er måden vi forvalter det på, som gør hele forskellen.

Læs også: Utroskab i det perfekte parforhold