Handler utroskab om at mangle noget?
Jeg bliver af og til spurgt, om utroskab nødvendigvis behøver at handle om, at man mangler noget i sit parforhold. Om man ikke også bare kan være sådan skruet sammen, at man gerne vil have flere partnere men ikke kan finde ud af, at åbne sit forhold, så det ikke længere er utroskab. Eller måske har man så meget brug for lidenskab og anerkendelse og det er jo udfordrende efter så mange år sammen og derfor henter man det ude i verden i stedet for. Eller man drikker sig for fuld og så kan det jo ske for enhver. Eller noget helt fjerde.
Det bliver selvfølgelig et generelt svar jeg giver, for der skal da nok være undtagelser. Det er min erfaring at der altid stikker noget under utroskab. Et uopfyldt behov, et savn, en frustration, kedsomhed eller lignende, som driver den svigefulde ud i utroskab. Hvis vi lever i et godt og solidt parforhold. Hvis vi får dækket vores behov, føler os mødt og forstået, rummet, respekteret og elsket, så er det min overbevisning, at vi ikke er utro. Vi ved jo alle at utroskab er et svigt og at vi gør den vi elsker helt vild ondt, ved at dele den ypperste intimitet fra parforholdet med en anden. Vi risikerer at miste den vi elsker, vores familie og det liv vi lever, så der skal noget til at skubbe een så langt ud.
Et af de elementer som gør håndteringen af utroskab så interessant er, at vi tror vi skal have vores behov dækket af vores partner. Vi tror vi skal finde en, som kan give os det vi har brug for og når vi så ikke får det, så bliver vi vrede, frustrerede, keder os og søger det hos en anden. Også selvom det blot er et engangs-knald. Måske blev vi suget ind i livfuldheden af en flirt og så endte den for langt ude.
Når vi bliver fascineret og tiltrukket af eller forelsker os i et andet menneske, så tror vi at det er det menneskes skyld, at vi føler alt det dejlige. De færreste forstår, at det er noget vi selv skaber. Tanken om ikke at skulle have denne vidunderlige følelse i vores liv bliver derfor helt ulidelig. Vi indser ikke at vi skal skabe det selv, fremfor at søge det hos en anden.
Før vi vil tage ansvaret for, at vi selv har en andel i hvordan vi har det i vores parforhold, så vil utroskab kunne være en nødudgang og en måde at blive “fyldt op” med det vi savner i vores parforhold. Andre igen kunne aldrig drømme om at være utro, men de er ikke relevante i dette indlæg.
Budskabet er derfor: se utroskaben som et symptom på noget du savner. Forhold dig nysgerrigt til hvad det er, der virker så dejligt hos den anden. Kan du skabe det i dit eget parforhold? Hvad er din andel i, at I ikke allerede har det? Har I glemt at pleje kærligheden? Troede I den ville leve for evigt uden at blive dyrket og nurset? De fleste af os vil jo ønske, at vi kan få det til at fungere med ham eller hende, som er far til vores børn og som vi jo elsker. Søg hjælp før I får ødelagt for meget og husk at utroskab kan blive en ny begyndelse til noget, som er så meget bedre.
Læs om parterapi HER
Responses