Jeg gir´og gir´og får aldrig noget igen, og nu vil jeg skilles.

Kære Katrine,

Jeg er 42 år og løbet godt og grundigt sur i mit parforhold. Min mand og jeg har været gift i 14 år og vi har tre børn sammen. Vi arbejder begge fuldtids og vi har svært ved at få enderne til at hænge sammen omkring det praktiske. Jeg er den mest organisatorisk begavede herhjemme og derfor er det mig, som har det familiære overblik. Det er på mange måder ok, for så får jeg det, som jeg vil have det, men der er for meget og jeg kan ikke forstå, at min mand ikke tager over på nogle punkter. Jeg har forsøgt at sige det, men det er som om han ikke forstår eller ikke vil og jeg er træt nu. Træt helt ind i knoglerne. Min mand savner sex og jeg har ikke mere at give. Jeg har ganske enkelt ikke lyst til ham. Når børnene sover om aftenen, så vil jeg helst være i fred. Måske vil det være bedst, hvis vi blev skilt.

Jeg ved godt det er en ond spiral vi er kommet ind i og vi hænger fast i den gamle historie om hønen eller ægget. Skal han have sex, for at have lyst til at være mere med eller skal jeg have hjælp, for at give sex. Jeg ved godt det lyder som en forretning, men vi aner ikke, hvor vi skal ende og hvor vi skal begynde og ingen giver noget af fri vilje mere.

Kan du hjælpe os?

Hilsen Mia

Kære Mia,

Jeg bliver helt træt, når jeg læser din mail, så jeg kan godt forstå, hvis du er det. I er tydeligvis løbet sur i det. Øv!

Der er flere steder I kan sætte ind. For det første lyder det som om I trænger til en gennemgribende “hvordan har jeg det i vores forhold-snak”. Den skal være helt uden bebrejdelser og kritik, men simpelthen handle om hvor I er henne i forhold til hinanden. Vil I det her? Er I villige til at arbejde for det? Også selvom det kræver kompromisser og at skulle gøre noget andet, end I er vant til? I kan evt. få min hjælp til det, hvis I har brug for det.

For det andet skal I have gjort noget ved det praktiske. Hjælp udefra? Rengøring, indkøb over nettet og en hente-børn/barnepige? Bedsteforældre?

Pas på du ikke falder i offer-gryden. Uden at kende din mand tror jeg, at han vil det lige så meget som dig. Han gør det så godt han kan, lige som du gør. Vær opmærksom på hvor meget du får taget på dig af det praktiske. Ja der ligger meget magt, men dermed også meget ansvar i, at tage det hele på sig og du bliver slidt af det. Får du sat barren for højt i forhold til rengøring/børns tøj/ hjemmelavet mad fra bunden el lign.? Vælg dine kampe med omhu og se, hvor du kan skære. Der er ikke andet for. Det er naivt at tro, at du kan nå det hele. Det kan ingen. Døgnet har 24 timer og hvis ikke du vil ende som fraskilt eller en sur og bitter heks, så skal du sige fra nu. Ikke overfor din mand, men overfor dine egne krav.

Det lyder som om du trænger til noget omsorg. Ikke mindst fra dig til dig. Lyt til dine signaler om hvornår du ikke kan mere. Stop før, så du ikke kommer for langt ud. Pas på dig selv. Ingen kan yde uendeligt. Sørg for noget tid og opladning til dig. Uanset om det er en bytur med veninderne eller violinspil, som gør det for dig. SÅ GØR DET. Ingen kommer og tager dig i hånden og siger: du ser træt ud skat, lad mig ordne det. Det er dit ansvar at få det du har brug for. Det er dig, som skal tanke dig op.

Jeg håber, det er brugbart og skriv igen, hvis det ikke er klart.

Kærlig hilsen og held og lykke med kærligheden.

Katrine

Læs også: Parterapi?!? Skal I da skilles?