Anders’ dagbog – del 3

Mangler du begyndelsen på Anders’ historie – så find den HER

Anden terapitime begyndte med, at Katrine og jeg havde en god snak om min oplevelse fra første time, hvor jeg oplevede, at jeg sprang meget i emnerne. Vi talte konstruktivt om årsagen og allerede her i anden time koncentrerede vi samtalen til to emner, og det føltes meget mere rigtigt.

Min store udfordring er, at alle de ting jeg taler med Katrine om, er jeg bevidst om, men ikke følelsesmæssigt engageret i. Det lyder muligvis indviklet og uforståeligt, men det betyder, at jeg ikke har følelserne med i min bevidsthed om, hvad jeg har oplevet, min adfærd og hvilken indflydelse det har på min kontakt til andre mennesker. Det lyder kynisk og hårdt, men det er ikke en bevidst handling fra min side. Tingene foregår i mit hoved, og jeg evner simpelthen ikke at få det til følelsesmæssigt at fylde i resten af min krop. Sagt helt enkelt, så føler jeg ikke noget, når jeg Katrine og jeg taler sammen – undtagen når det drejer sig om mine børn.

Jeg ser og oplever oftest tingene som sorte eller hvide, og jeg evner ikke selv at bevæge mig ind i spektret af nuancer mellem de to yderpunkter. Min manglende evne til at opleve nuancerne er naturligvis også stærkt medvirkende til, at mange situationer ender som konflikter. Det er sådan, at fordi jeg kun ser yderpunkterne, så evner jeg ikke at finde løsninger. Det er helt klart noget vi skal arbejde meget med, da jeg tror at mange af mine udfordringer findes her.

Jeg havde en oplevelse forleden dag, som på den ene side er rigtig dejlig, men på den anden side kan jeg ikke rigtig forholde mig til den. Jeg modtog en meddelelse fra mine forældre om, at de efter 35 års tavshed var på talefod igen, og de gerne ville mødes med mig og høre, hvad de havde gjort forkert i min opvækst, og hvordan de kunne gøre det godt igen. Det var underligt at mødes med dem, for jeg kan ikke mindes at have talt med dem sammen tidligere. Vores samtale udviklede sig i en noget anden retning end jeg havde forventet. Jeg gjorde det meget klart, at fortid var fortid og der ikke er noget der kan ændre den, hvilket de var enige i. Herefter udviklede vores samtale sig mere i retning af, hvorfor jeg ikke tager mig sammen og om jeg er klar over, hvad min adfærd betyder for andre. Det endte med, at jeg måtte forsvare mig og forsøge at forklare, at min adfærd ikke er et bevidst valg, men er et udtryk for den jeg er, som jo for en væsentlig del er et resultat af min opvækst. Jeg synes det er rigtig svært at blive konfronteret med, fordi det netop ikke er et bevidst valg af mig. Jeg bliver frustreret over, at de mener, at min adfærd er noget jeg kan til eller fravælge. De har svært ved at acceptere, at den jeg er, er skabt i min opvækst.

De seneste dage føler jeg selv, at jeg har været mere positiv. Om det skyldes, at jeg har haft mere ”medvind” end normalt eller det er terapien med Katrine, der allerede skaber positive energier er jeg ikke sikker på. Sikkert er det derimod, at jeg fungerer bedre i medvind end i modvind. Jeg må prøve at fokusere på, hvordan jeg i højere grad får skabt medvind for mig selv. Jeg har indtil videre været bedst til at skabe modvind for mig selv.

Anders

Læs fjerde og sidste del af Anders’ dagbog HER