Tavshedspligt og fuld diskretion

Jeg får jævnligt mails med spørgmsål til udfordringer i parforholdet og ind i mellem gør spørgeren meget ud af, at de ikke vil have offentliggjort deres spørgsmål på min blog. Jeg tænker det er fordi, jeg ind i mellem laver indlæg med cases og spørgsmål fra mine klienter og læsere.

Derfor får jeg lyst til at slå noget fast: alle jeg hjælper, på den ene eller anden led, er dækket af min tavshedspligt. Det betyder at jeg ikke videregiver personlige oplysninger til 3. mand (som det så fint hedder). Det betyder altså, at når jeg rent faktisk bruger noget af det mine klienter skriver om eller bakser med i terapi, så spørger jeg dem om lov først. Så ændrer jeg fakta, så de ikke er genkendelige for andre.

Samtidig er der flere af mine klienter og læsere, som kan genkende sig selv i det jeg beskriver. For nogle er det rart og brugbart, fordi de så ved, de ikke er alene og at jeg kan hjælpe dem og andre igen har oplevelsen af, at det er lige netop dem jeg skriver om. Det er fordi de udfordringer vi alle bøvler med, er universelle. De mest almindelige problemer jeg møder i min praksis handler om utroskab, den ene part er i tvivl om sin  kærlighed eller har forelsket sig i en anden. Alle tre er blot symptomer på, at vi ikke får passet godt nok på os selv i parforholdet. Altså manglen på kærlighed til os selv. Sagt sådan lidt kort. Det kan vise sig på mange måder og netop derfor bruger jeg “cases” som alle er opdigtede, men naturligvis inspireret af virkeligheden, fordi det er her det sker.

Derfor kan du sidde der ved din computer og tro at jeg skriver om dig, fordi det hele er så genkendeligt. Men nu ved du, at du ikke er alene og netop dét, kan blive din støtte til at finde inspiration, til at gøre noget, som kan bringe dig et nyt og bedre sted hen. Andre har haft det lige som dig, andre er gået vejen og har fundet ud på den anden side. Tilbage til deres ægteskab, nu med mere kærlighed, ud af deres ægteskab, nu med mere kærlighed til sig selv eller hvad der nu måtte være deres udfordring.

Velkommen hos mig. Du er ikke alene.

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.