Anmeldelse af “Gnist” skrevet af Maya Banks

Jeg er ved at læse en erotisk roman. Første bog i en trilogi. “Gnist” hedder den og jeg kan sige det med det samme, hvis du kunne lide “Fifty Shades”, så kan du godt spurte ned i boghandlen og hente denne her også. Det er helt samme genre. Jeg har veninder som onanerede 20 gange på en weekend og svang ægtemanden rundt i gardinerne derhjemme under læsningen af Fifty Shades, og det vil de også gøre med denne her. Ingen tvivl om det. Det synes jeg er fantastisk. Det er dejligt med så meget saftighed og seksualitet i mine øjne. Vi har så travlt med at være praktiske og gøre karriere og huske moster Birgits fødselsdag. Så hvis lidt flere kvinder bliver inspireret til at give sig hen til lidt leg, så er alt som det skal være.

Jeg har også læst Fifty Shades og jeg læser også denne “Gnist” til ende. For den er god og ja, jeg bliver også tændt af beskrivelserne af, hvordan han tager hende og knalder hende og selvfølgelig formår at løfte hende til højder, hvor virkeligheden forsvinder og hvor de færreste leverpostejs parforhold kan være med. Det er lækkert og eksklusivt og han er stenrig og magtfuld og hun er ung og lidt naiv… og det er så her kæden hopper af for mig.

For jeg bliver sgu irriteret. På en eller anden måde er det for nemt på lægeroman måden. Det er ikke fordi jeg er særlig avanceret, når det kommer til sex, jeg synes porno kan være rigtig fint, men jeg tænder bare ikke på magt og penge. Jeg skal have mit brain-fuck, før jeg bliver lun i trussen og det får jeg ikke her. Vi får af vide at hovedpersonerne har være fascineret af hinanden på afstand, men pga. alderforskellen kan de ikke være sammen før nu. Men derudover er der ingen grund til at lige præcis de to tænder på hinanden. Tiltrækning kan ikke altid forklares, men jeg savner en opbygning. Det der pirrende forspil, hvor ingen ved hvor det bærer hen, hvor de begge er lidt usikre på hvad den anden vil. At deres “læren-hinanden-at-kende bliver penslet lidt mere ud, så man godt tilsidst kan forstå, at de slet ikke kan holde fingrene fra hinanden. Så forløsningen bliver desto stærkere.

Måske er det fordi jeg ikke forstår det der magt/underkastelses spil. Det er ikke lige min afdeling. Jo som krydderi, men det tænder mig overhovedet ikke, at han har al magten og hun skal føje hans mindste vink. But why? Måske er der for meget rødstrømpe i mig, men jeg synes netop det lækre ved sex er ligeværdigheden og vekselsvirkningen. Den ene dag binder og pirrer hun ham og næste dag bliver hun kneppet på køkkenbordet. At magten og initiativet er noget de deles om.

Jeg tror til gengæld at grunden til, at så mange danske kvinder vil synes at “Gnist” er rigtig god er fordi de savner at give sig hen. De er træt af ansvar og praktik og en ægtefælle, der ringer nede fra Irma og spørger “Hvad skal jeg købe til aftensmad?” Jeg kan sagtens genkende fascinationen af, at blive taget. At en mand tager mig med storm og jeg kan læne mig tilbage og være passiv og modtagende og give mig hen i nydelse og begær. Det gider jeg vildt godt, men jeg kan bare ikke identificere mig med en 24-årig. Og hvad er det med alle de penge hele tiden? Hvem synes penge er sexet?

Derfor har jeg besluttet mig for, at læse “Gnist” færdig, for den er godt skrevet (selvom jeg bliver lidt træt af ordet fisse. Jeg vil gerne have at vi på dansk finder et nyt ord til kvindens køn. Fisse er bare tarveligt i min verden). Det er en god historie og jeg læser den gerne som den ferieroman, jeg synes den er. Jeg ligger gerne i en solstol og bliver lidt tændt ind i mellem, men jeg er ikke sikker på, jeg skal have min mand med op på værelset i tide og utide pga. den bog. Men ellers gerne jo. Han er nemlig ret lækker, helt uden erotisk litteratur.

Til gengæld har jeg besluttet mig for, at skylder mine medsøstre, at skrive en erotisk roman om en kvinde i fyrrene, som forelsker sig i en anden mand, end ham hun er gift med. Jeg vil beskrive hele opbygningen af deres forhold, netop det der brain-fuck jeg tidligere beskrev. Hvordan vi kan have sex på skrift og blive mere og mere besat af de ord vi hører, der flyder som honning i vores ører og som går lige lukt i trussen og smager af meget mere. Uhm. Jeg vil have alle hendes tanker og dilemmaet med i historien, fordi jeg tror, at voksne læsere gerne vil have historien om følelserne med også. Det valg hun træffe, fordi hun ikke kan få begge mænd. DEN historie vil jeg gerne læse og måske vil du også. Men det må vente lidt.

Kærlig hilsen Katrine

Læs også: Ja hallo, er det ham med den lækre pik?

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.