Mænd er nogle svin!

Jeg sad sammen med min veninde Lotte over kaffe forleden og hun var igen igen blevet svigtet af en mand. ”Jeg ved godt, jeg ikke skal falde i ”alle mænd er nogle svin-gryden”, men det er virkelig svært og jeg fatter ikke hvorfor jeg bliver ved med at forelske mig i de røvhuller, som ender med at være så tarvelige.

Jeg er aldrig terapeut for mine veninder, men det er ikke det samme som at jeg ikke kan bruge noget af det jeg ved, til at støtte dem, der hvor de er. Jeg kender min venindes historie og den kommer buldrende, når det kommer til mænd. Lottes far var en verdens mand. Alle elskede Jørgen. Han var levende, charmerende og beleven. Han var også rastløs og havde altid gang i en masse projekter og han var ikke nogen familiefar. Lottes far og mor blev skilt, da Lotte var ti år og derefter havde hun mindre og mindre kontakt med ham. Ligesom alle andre elskede Lotte sin far og hun ville så gerne at han skulle se hende. Hun gjorde sig umage, for at få hans opmærksomhed og anstrengte sig til det yderste, for at han skulle lægge mærke til hende og synes hun var smuk og sød og dygtig. Men Lottes far var optaget af andre ting, så de kærlige følelser, han uden tvivl nærede til hende i sit hjerte, blev aldrig rigtig til kærlige handlinger. Lotte fik ikke det nærvær hun havde brug for, af sin far til at kunne frigøre sig fra ham.

På mange måder kan man sige, at Lotte stadig leder efter den kærlighed, hun så gerne ville have af sin far, nu i andre mænd. Hun forelsker sig, uden at vide det, i de mænd som på mange måder ligner hendes far. Ikke nødvendigvis i udseende eller i opførsel, men lige præcis de mænd, som repræsenterer nogle af de samme sider, som hendes far, tænder noget i hende. Hun ønsker sig ikke at det er sådan og vil på mange måder gerne have en mand, som er stabil og tilregnelig, men den slags mænd synes hun er kedelige og hun tænder ikke på dem og så er hun jo lige vidt.

Lottes historie er et fint eksempel på hvordan vores historier og de erfaringer, vi har gjort os i vores tidlige liv, stadig spiller os et pus, hvis ikke vi bliver opmærksomme på dem. Lotte vidste godt i sit kloge hoved, at de mænd hun mødte lignede hendes far, men det ændrede ikke, at det var den slags mænd, hun forelskede sig i.

Processen til at gøre noget andet, for at ændre gamle mønstre handler altså om også at forstå sig selv følelsesmæssigt. Det betyder at Lotte skal ”sige farvel” til håbet om, at få sin fars ubetingede kærlighed (gennem de mænd hun elsker). Hun skal sørge over det hun ikke har fået og forstå at den mulighed er endegyldigt forbi. Kærlighed mellem to voksne mennesker kan aldrig blive ubetinget. Det er ikke en anden mand, som skal give Lotte anerkendelse og kærlighed, det skal hun selv. For at kærligheden kan vokse og bestå, kræver den to selvstændige mennesker, som kan tage vare på sig selv. Man kan sige at Lotte mødte mændene i sit liv, som en lille pige og ikke som en voksen kvinde og derfor kunne de heller ikke elske hende, som en sådan. Derfor blev hun forladt. Hun ville altså have en kærlighed af dem, som de ikke kunne levere, fordi de ikke var hendes far.

Lotte skal have sin viden om sin historie med sig, når hun går ind i det næste forhold. Hun skal kende sine faldgrupper og hun skal hele tiden holde sig for øje, at hun skal forblive voksen og ikke begynde at stille ”barnlige” krav om opmærksomhed og anerkendelse. Hun skal vide at al kærlighed starter i hende selv. Når hun er bevidst om sine behov og kender sine grænser, vil hun være meget bedre i stand til at navigere i et parforhold. Hun vil ikke gøre sig afhængig af, at en mand skal elske hende på en bestemt måde, for at hun kan blive lykkelig, men sørge for selv at skaffe sig det hun har brug for.