Hvad er din rolle i parforholdet?

Min datter ligger syg med influenza og i går da jeg var på klinikken hele dagen, var hendes far hjemme hos hende. Men som hun sagde, da jeg kom hjem i går aftes: “Det er bedst at det er dig, der er hjemme, når jeg er syg mor”. For det er mig, som har omsorgsrollen hjemme hos os. Hvorimod når der er noget, som skal fikses, så råber børnene: Faar! Vist meget kønstypisk, men det er sådan det fungerer for os.

Vi har altså forskellige roller vi udfylder i familien og således også i parforholdet. Måske er du hende der har den overordnede organisation i familien, måske din mand er ham, som har ansvaret for at slå græsset og vaske bilerne. Du er altid hende som tager initiativet til at I skal snakke og han tager som regel initiativet til sex. Det er fint og godt, så længe I begge er tilfredse med fordelingen af roller, opgaver og ansvar.

Det der er vigtigt her er, at du ved, at du ikke kan give din partner skylden for det ansvar, du har fået. Det har du nemlig selv bevidst eller ubevidst sagt ja til at påtage dig den rolle. Argumenter som: “Jamen hvis ikke jeg gjorde det, så blev det ikke gjort” holder desværre ikke, hvis du har giftet dig med en voksen mand. Nej, de ville med stor sandsynlighed ikke blive gjort på din måde, men mon ikke regningerne ville blive betalt, gaven til tante Agathe ville blive købt og børnene ville få tøj på i børnehaven. Han har levet et liv før dig og ville også kunne leve et værdigt et efter dig.

I min verden følger der altid et ansvar med et behov. Det betyder, at hvis du har et behov, for at tale tingene igennem, så er det dig der må sørge for at få det opfyldt. Hvis du gerne vil have arrangeret festen ned til mindste detalje, så må selv få skrevet en dosmerseddel. Ligesåvel som at hvis din mand har et større behov for sex end dig, så må han sørge for at tænde dig, fremfor at læne sig tilbage og brokke sig over det han ikke får, men synes han er berettiget til. På samme måde kan du heller ikke kritisere dig til, at få tingene på din måde.

Det lyder måske ligevel forenklet og lever man så ikke bare parallelle liv, spørger du måske så. Men det er faktisk min erfaring, at når vi øje på vores taknemmelighed over det vores partner rent faktisk bidrager med i forholdet. Når vi opdager at vi måske endda komplimenterer hinanden på bedste vis og at vi selv har ansvaret for at sætte standarden for, hvad det er for et liv vi vil leve, så falder alting mere i hak.

Gør det du gør bedst og nyd det. Der er nemlig også noget du slipper for.