Jeg græder med glæde
Da jeg havde kørt min datter i skole i fredags (hun er kun delvist ramt af lock-outen) passerede jeg en flok demonstrerende lærere med bannere. Skriften på banneret lød “Hils jeres børn, vi savner dem” og “God dag på jobbet, vi vil gerne tilbage til vores” og den slags. Jeg begyndte øjeblikkeligt at græde og sad så og småsnøftede resten af vejen til min klinik i Hellerup. Det er ikke fordi, jeg synes at lock-out situationen i sig selv er sørgelig, eller at det gør mig så ondt for lærerne, at jeg er nødt til at græde lidt. Næh, for når vi bliver ramt i vores følelser, er det altid fordi det handler om noget i os selv. Jeg bliver altså berørt over ordet “savne” (for det kender jeg nemlig godt). Jeg græder også over børnefødsler, eller når nogen bliver genforenet i tv, eller når der er morgensang i mine børns skole, eller jeg hører om nogen, der er blevet syge eller ramt af ulykker, eller jeg er til Alberte koncert med mine børn, eller, eller, så er det bare fordi jeg kan mærke mine følelser.
Jeg bliver også berørt, når jeg sidder med mine klienter. Op til flere gange om dagen. Når de får øje på deres ensomhed, hvor svigtet de føler sig, hvor længe de har taget meget mere hensyn til andre end til sig selv og alle de andre følelser de gennemgår og som jeg jo kender fra mig selv.
I min verden er der masser af gode grunde til at græde tit. Det undrer mig derfor ofte, når mine klienter siger: åh nu begynder jeg at tude eller lidt undskyldende “Jeg har så let til tårer”. Jeg forstår godt at det kan være uhensigtsmæssigt at falde sammen i krampgråd i køen i Netto, at skændes offenligt eller få et latteranfald til en begravelse, men det hører i min verden til at have pli.
Så nu får I den lige igen: Det er vores følelser som skal guide os i vores liv. Det er vores følelser, som fortæller os, hvad der er godt og skidt for os, hvor vores grænser går og hvad vores behov er. Uanset om vi er triste, begejstrede, liderlige, rasende eller bare i lidt stille humør. Vores følelser fortæller os, hvem vi er, og hvis vi vil have lykke, nærhed og max ud af livet, så er vi nødt til at lytte til vores følelser og handle på dem. Altid!
Det er IKKE det samme som at du skal handle på ALLE dine følelser pronto, det er altid en god idé, at tage en tur forbi fornuften. Hold dig målet for øje: vil du have et budskab igennem, er det en god idé ikke at hælde skrald ud over den du er vred på. Vil du have omsorg, så kom ikke med din vrede forrest. Vil du sætte en grænse, er det svært at forstå, hvis du græder som pisket. Det er heller ikke så enkelt, at fordi du er irriteret på din kæreste, så er det det samme som at det er fordi han ER irriterende. Det er lidt mere indviklet end som så. Faktum er bare, at hvis ikke du kan mærke dine følelser, så kan du heller ikke indrette din liv på en måde, som er tilfredsstillende for dig.
Har du brug for hjælp? Læs om parterapi hér eller individuel terapi hér.
Læs også: Vil du også noget andet?
Responses