Du skal give mig det, jeg har brug for.

Vi går alle ind i parforholdet med en mere eller mindre skjult forventning om at vores partner skal give os det vi har brug for. Vi vil gerne have at de respekterer os, lytter til os, ser os og og ikke mindst elsker os med alt hvad vi er, på godt og også mangelfuldt. For ellers er det jo ikke kærlighed. Vi ved jo godt med vores fornuft at ingen er fejlfri, men vi ønsker os ubevidst at blive elsket ubetinget. Eller i hvert fald på den måde, som for lige præcis OS er kærlighed.

Men det er en barnlig forventning, for ubetinget kærlighed findes ikke mellem to voksne. Den findes kun fra forældre til børn og det er godt sådan. Man kan sige at vi uden at vide det ønsker os, at vores partner skal elske os og give os det vores forældre ikke kunne. De skal “fylde det hul” som far og mor efterlod, fordi de ikke formåede at elske os som dem vi var. De elskede os når vi var hjælpsomme, begavede, sjove, tog mere hensyn til dem end til os selv osv. Vi lærte altså at vi skulle opføre os på en bestemt måde, for at få kærlighed. Derfor har vi stadig drømmen om at blive elsket for at være det hele menneske vi er og det søger vi, selvom den mulighed endegyldigt er forbi, fordi vi ikke længere er børn.

Her kommer nogle eksempler:

1. En kvinde som er vokset op med en fysisk eller psykisk fraværende far vil ubevidst søge en mand, som også på een eller anden facon er fraværende (det kan eks. også være en mand, som er meget introvert og derfor ikke viser hvem han er). Hun vil så forsøge at lukke det gamle “hul” fra sin far, som ikke blev fyldt op med nærvær og kærlighed, ved at forlange at hendes mand skal levere nærværet.

2. Manden som er vokset op med en enlig dominerende mor, vil ubevidst søge en dominerende kvinde, som kan kradse op i de gamle følelser af uligeværdighed og afhængighed og her vil han slås for at blive respekteret eller tro at når bare han gør “mor” (det er så konen) glad, så vil han få kærlighed.

3. Kvinden som er vokset op med en alkoholiseret far, som ikke tog ansvar for sit liv, vil ubevidst søge en mand, som på sin vis heller ikke formår at leve et liv som en voksen mand, men som gør sig afhængig af hende. Hun vil miste respekten for ham, som hun sikkert gjorde for sin far og på den måde kan mønstret gentage sig.

Vi søger de partnere, som kan gøre os klogere på os selv. Derfor er det som er svært, en gave til udvikling.

Vi kan ikke forvente at andre skal give os det vi har brug for, det kan kun vi selv. 

Flyt fokus fra din partner og hjem til dig. Du kan ikke ændre noget ovre hos ham/hende alligevel, men du kan ændre din tilgang til ham eller hende.

Nej, du bliver ikke mere tilfreds eller lykkelig, når din partner giver dig det du har brug for. Det vil føles som et bundløst hul indtil du selv giver dig det.

Kun du selv kan elske dig uden betingelser.

Du har sikkert hørt det før det der med at elske dig selv. Det gør det ikke mindre sandt.

Held og lykke med det, Katrine

Ps. Er det svært at gøre alene? Jeg hjælper jer hér.