Kan jeg få kærlighed uden at sætte grænser?

“Jeg har altid troet, at når bare jeg var sød og eftergivende nok, så ville jeg få kærlighed” hun kiggede på mig med sorg i øjnene og fortsatte “Min far var altid meget vred, da jeg var barn og jeg var bange for at få skældud. Jeg gik under radaren, for at han ikke skulle opdage mig. Jeg gjorde det jeg troede, han forventede af mig, så han ikke blev vred”. Hun rykkede sig lidt uroligt i stolen. “I dag er jeg gift og Martin bliver også meget let vred. Jeg gør mig meget umage, for at gøre ham glad, men det er som om han aldrig bliver rigtig tilfreds”.

Signe arbejdede i den følgende tid i terapien med at mærke sig selv og sine grænser. I starten satte hun dem på sit job og overfor mennesker, som ikke betød så meget for hende. Senere prøvede hun sig selv af overfor børnene og i det små også overfor Martin, selvom det var svært.

Efter noget tid kom Signe glædesstrålende og fortalte mig, at hun havde været til en af de tidligere frygtede familiemiddage. På et tidspunkt var hendes far blevet sur og var begyndt at skælde ud. Signe havde afbrudt ham og sagt at hvis ikke han stoppede med at tale så grimt, så ville hun gå sig vej. Hjertet havde hamret i brystet for hende og hun havde efterfølgende været nødt til at gå på toilettet, for at sunde sig. Men hun havde sat en grænse og var pave stolt.

På vejen hjem i bilen havde Martin taget hendes hånd og sagt at det havde været fedt, at Signe havde sagt fra overfor sin far, for det var bare slet ikke i orden, at han talte sådan til hende. Signe havde efterfølgende spurgt Martin om han ville med i parterapi, for det ville være en hjælp for hende i hendes proces.

I parterapien fik Signe og Martin ryddet op i deres uhensigtsmæssige mønstre. Signe fik gjort det tydeligt overfor Martin, hvor svært hun havde det med hans vrede og han opdagede at det gjorde ham rasende, når ikke han vidste hvad Signe ville og ikke ville. Han havde simpelthen brug for at hun var mere tydelig, for at han kunne forholde sig til hende. Det var livsvigtig viden for Signe, at opdage at Martin blev vred, fordi han savnede hende og at han ikke var hendes far og hun en lille pige, så hun kunne godt sige fra uden at få skældud. At Martin blev vred var ikke så katastrofalt, som det havde været en gange med hendes far.

De opdagede hvor meget nemmere det var, at elske hinanden, når de vidste hvem den anden var. På godt og ondt.

Læs mere om parterapi hér.

Læs også: Lorte-mor, jeg hader dig!