Det er din egen skyld!

Den største kamel for mine klienter (og alle andre jeg taler med om emnet i øvrigt også) er det faktum at vi selv har et ansvar for det vi oplever i vores parforhold. Jeg har ofte kvinder siddende i stolen hos mig, som er rasende, fortvivlede og sorgfulde over alle de behov, de ikke synes de får opfyldt i deres parforhold. Mænd som er trætte af en sur kone, som hele tiden er efter dem, som kritiserer og bebrejder.

Det er så nemt at skyde skylden på hinanden. At pege fingre og kaste med mudder, er en yderst effektiv måde, hvormed vi kan undgår at se på vores eget bidrag til det, som sker. Vi er så optaget af det den anden gør eller netop ikke gør, at vi slet ikke ser vores egne uhensigtsmæssige mønstre og at vi selv til fulde har ansvaret for det vi oplever.

Det svære er at forstå, at du selv har HELE ansvaret for, hvordan du har det. Når du føler dig trådt over tæerne, ikke respekteret eller hørt og forstået, så er det din egen “skyld”. Det handler altså mere om, hvordan du opfatter det som sker, end det er interessant at tale om hvad der rent faktisk sker.

Læs dialogen herunder som eksempel

Hun: Jeg er efterhånden MEGET træt at altid at ryde op efter dig.

Han: Rydde op efter MIG, jeg roder da ikke mere end du gør. Hvorfor er du i øvrigt efter mig hele tiden? Jeg kan da heller ikke gøre noget rigtigt, før du bliver sur og skal kritisere.

Hun: Jeg fortæller dig jo blot hvordan jeg har det, det kan da ikke være rigtig at man ikke kan sige, hvordan man har det her i huset.

Han: Nej nu må det stoppe, det handler det jo overhovedet ikke om, du er bare efter mig hele tiden og vil ikke lade mig være i fred.

Hun: Du kan tro, jeg nok skal lade dig være i fred, hvis bare jeg ikke skulle rydde op efter dig hele tiden.

Han: Har du nogen sinde tænkt på at jeg måske ville rydde mere op, hvis ikke du opførte dig som min mor.

Hun: Ja, hvis din mor havde været en ordentlig mor, så havde hun lært dig at rydde op efter dig selv.

Bla bla bla. Og sådan kunne de blive ved med timer, måske dage med uvenskab og manglende kontakt til følge. Det slider kærligheden op.

En langt mere konstruktiv dialog kunne have set sådan her ud

Hun: Jeg er efterhånden MEGET træt at altid at ryde op efter dig.

Han: Ja, det har jeg hørt dig sige før og jeg har ærlig talt oplevelsen af, at du er efter mig hele tiden.

Hun: Det er ikke min mening at være efter dig, jeg er bare frustreret over, at her roder sådan. Det ville være en hjælp hvis du hjalp lidt til.

Han: Jamen jeg synes sgu også her er rodet og at jeg ryder op hele tiden. Det er røvsygt.

Hun: Ja, frustrerende. Skal vi skiftes til at rydde op eller skal jeg bare skrue ned for forventningerne til, hvor opryddet her skal være?

Han: Det ville jo klart være det nemmeste, at du ændrer dine forventninger, men så kan jeg jo også sige at jeg vil være lidt mere opmærksom på, at rydde op efter mig selv.

Hun: Det vil jeg være glad for. Vi mødes på midten.

Lækker, bebrejdelses-fri, respektfuld og konstruktiv dialog. Sådan skal det gøres og selvom I starter med at smide med mudder, så kan I ende her, hvis I begge er indstillet på at tage ansvaret for, hvordan I har det på jer.

Værsgo. Lige til at kopiere.

Kærlig hilsen

Katrine

Læs også: Det er ligemeget, hvem du er kæreste med