Lotte og Henriks historie – fortsat

Mangler du at læse første del af Lotte og Henriks historie? Find den HER

Lotte var vokset op sammen med sin søster hos en enlig mor. Faderen var fraværende og de havde ikke set meget til ham i løbet af deres barndom. Lottes mor havde i resten af hendes barndom ikke haft nogen kærester. Hun have haft masser af venner og der havde været et liv og masser af mennesker ind og ud af døren i Lottes barndomshjem. Lotte havde altså været vidne til en masse relationer og havde også i dag masser af venner og bekendte, som hun aldrig havde noget bøvl med. Men en kærlighedsrelation havde Lotte aldrig oplevet tæt på og derfor var hun helt på bar bund i forhold til, hvad det rent faktisk ville sige at være i så tæt en relation.

Hun har derimod haft en mor, som har vist hende at en kvinde sagtnes kan klare sig selv og endda have et godt liv. Samtidig har Lotte, som de fleste andre, drømmen om at dele sit liv med en mand, at have en familie og være far, mor og børn. Hun ved bare ikke hvordan. Lottes mor var desuden en kvinde med styr på sit liv. Hun var selvstændig og klarede sig selv. Alt kørte efter en snor og der var ikke plads til at falde uden for rammerne. Lotte havde derfor lært at fejlbarlighed var farligt og for enhver pris skulle undgås. Hun ville hellere brække armen på langs, end sige undskyld for noget. Hun vidste at hun skulle gøre sig umage, for at få kærlighed, men ikke hvordan hun kunne vise en mand, at hun havde brug for ham og elskede ham.

Henrik var vokset op med en mor, som var kronisk syg. Pga. mange smerter trak moderen sig følelsesmæssigt og var derfor ikke nærværende og tilgængelig overfor Henrik. Han lærte at tage mere hensyn til hende end til sig selv. Henrik havde derfor en slags had/kærlighedsforhold til sin mor, som han overførte til relationen til Lotte. På den ene side elskede han hende og ville hende og på den anden side turde han ikke give sig hen og være sårbar og afhængig. Sidste gang han gjorde det (med sin mor) blev han afvist.

Både Lotte og Henrik havde altså en tilknytningsforstyrrelse, som lavede så meget ravage i deres samvær, at de sjældent var på det bløde, varme og hengivne sted på samme tid og derfor sjældent var i stand til at tage imod hinanden dér. Når Henrik viste sårbarhed mødte han foragt og afsky og når Lotte havde brug for kærlighed og omsorg følte Henrik sig omklamret. Og sådan blev de ved.

Der er ingen tvivl om at i et forhold som Lotte og Henriks ligger et større udviklingsarbejde. Det kommer til at tage tid. De skal turde smide paraderne overfor hinanden og de skal være tålmodige og give hinanden tid til at øve sig og begå fejl. Der skal viljestyrke og en beslutning til at ville leve på en anden måde med hinanden. Det kommer ikke af sig selv. Endnu engang kan jeg sige: det “lette” (for det er ikke spor let) er at gå, det svære er at blive og se sig selv og sine dæmoner i øjnene. At blive voksen og modnes og være i stand til at elske sig selv og dermed hinanden. At turde give sig hen og stole på at man er værd at elske med alt hvad man er.

Kender du sådan et forhold? Der er hjælp at hente HER