Er det sjovt?
Jeg synes selv jeg har humor, en del faktisk. Siger tit noget sjovt og jeg er ikke den eneste der griner (min mor gør også). Nå men der er også såkaldet humor, som jeg ikke synes er spor sjovt. Det meste stand up og blondinevitser og så sådan nogle hér:
9 udtryk, kvinder bruger. 1. "Fint." Afsluttende ord i diskussioner når hun har ret og han skal holde mund. 2. "Fem minutter." Betyder en halv time, hvis hun er ved at tage tøj på. Fem minutter er kun fem minutter, hvis det er den tid han har fået, førend han skal i gang med husarbejde. 3. "Ingenting." Stilhed før stormen. Ingenting betyder noget. Vær på vagt. Diskussioner der starter med Ingenting ender som regel med "Fint".(Se 1.) 4. "Gør du bare det." Dette er en udfordring.. IKKE en tilladelse. LAD VÆR! 5. "Højt *SUK*." Et ikke-verbalt ord som mænd ofte misforstår. Et højt suk betyder hun syntes han er en idiot og hun undrer sig over hvorfor hun spilder sin tid på at diskutere med ham om Ingenting. (Se 3.) 6. "Det er OK." En af de farligste udtryk. Betyder at hun vil tænke længe og intenst over hvor og hvornår han skal straffes for sin dumhed. 7. "What-ever." En kvindes måde at sige: "Rend mig i R***N!" 8. "Tak." En kvinde der takker dig må ikke betvivles og du bør ikke besvime. Bare svar: "Det var så lidt" (Undtagen hvis hun siger: "Mange tak da." Dette er ren sarkasme. Lad vær med at sig "Det var så lidt." For det bringer dig til Whatever.) (Se 7.) 9. "Glem det, jeg gør det selv." Endnu et farligt udtryk. Dette bruges når hun har bedt ham om at gøre noget, gentagende gange, og nu selv vælger at gøre det. Dette vil senere resultere i at han spørger: "Hvad er der galt?" Hun vil svare: "Ingenting." (Se 3.)
Jeg synes ærlig talt det er røvsygt med sådan nogle indsnævrede stereotype kvinde- OG mandenedsættende fastfrosne billeder af, hvem vi er som mennesker.
Næ, jeg vil have gensidig kærlighed, respekt og nysgerrighed. Jeg vil have åbenhed og ærlighed og nærvær. Jeg ved nemlig at vi alle sammen gør det lige så godt vi kan. Jeg ved at hvis vi vidste hvordan vi skulle gøre det bedre, når vi begår fejl, så ville vi gøre det.
Jeg kunne ønske mig at nogle flere mennesker vidste at der er hjælp at hente. At kvinder ikke er nogle farlige manipulerende kællinger og at mænd ikke er følelsesforskrækkede socialt dårligt begavede tabere. Jeg ville ønske at alle i hele verden vidste at kærligheden ikke behøver være besværlig, at det ikke er en kamp der skal kæmpes, men at den faktisk kan være både givende, inspirerende og saftig, hvis bare vi vil tage ansvar og finde ud af, hvad det er vi bliver ved med at gøre, der ikke virker. Så ville vi nemlig også vide, hvad vi skulle gøre anderledes for at få alt det vi ønsker os.
Jeg siger ikke det er nemt, jeg siger det kan lade sig gøre. Også for dig.
Kærligst Katrine
Må jeg udfordre dig på dette med – selv om jeg er enig med dig:
Vi tror – fejlagtigt – at vi har sandheden, men når nogen siger at de har sandheden, så er det korrekt – for dem – hvilke gælder for os alle, uanset bevidstheds niveau.
At få at vide hvad der er rigtigt og forkert er jo subjektivt alt efter hvem der giver svaret og dermed opdrages vi alle forskelligt alt efter hver der svare på ens spørgsmål og efter hvad vi tager til os. Alle har forskellig holdning til næsten alt i livet 🙂 Igen noget der er påvirket at ydre omstændigheder og ikke af vores dybeste inderste kerne. Så vores næsten uhjælpelige – hænger fast i – vores tro, en tro der ikke har noget med religion eller Gud at gøre, men den tro vi har valgt at se som sandheden. Vi er næsten alle overbevist om at vi besidder sandheden. Vi har næsten ingen mulighed for at komme ud af den, for vi kan ikke se udvejen, en udvej vi selv har blændet med vores overbevisninger. Vi er såmænd også overbevidst om, at vi ikke skal ud af – eller fri af – der hvor vi er, pga vi har jo sandheden. Og helt korrekt er det at vi har sandheden, men kun sandheden for os selv. Ja der findes på dette plan sandheder for os alle og alle har vi ret.
Søren