Derfor elsker jeg mit ægteskab!
· Fordi jeg elsker ham jeg deler det med og derfor synes det er en rasende smart anordning, at jeg kan være sammen med ham hver dag. ·
· Fordi det er trygt og varmt og langt hen ad vejen tilregneligt.
· Fordi jeg bliver varm i hjertet når jeg ser på ham og glæder mig til at komme hjem til ham (næsten) hver dag.
· Fordi det er fuld af varme og forståelse og gensidig respekt.
· Fordi jeg stadig synes hans humor er en gave og hans begavelse en sparring.
· Fordi vi også kan råbe af hinanden uden at det ødelægger noget.
· Fordi han stadig synes jeg er røvlækker, selvom det er 4 dage siden jeg har ordnet bikinilinien.
· Fordi han gerne vil kysse mig om morgenen, selvom jeg aldrig kunne drømme om det.
· Fordi forholdet det meste af tiden er roligt og givende.
· Fordi det er hyggeligt og trygt at der altid er en at dele hverdagens sorger og glæder med.
· Fordi han elsker mine børn lige så meget, som jeg gør.
· Fordi vi er enige om hvad vej vi skal gå og det der er vigtigt i vores liv er foreneligt.
· Fordi jeg har kendt ham siden han jeg var atten og vi har udviklet os sammen.
· Fordi jeg stadig tænder meget på ham.
· Fordi han er far til mine børn.
· Fordi han bygger og vedligeholder vores fælles rede.
· Fordi han vælger at komme hjem til mig hver dag.
· Fordi jeg ikke er afhængig af ham og alligevel vælger ham hver dag på ny.
· Fordi der ikke er nogen andens ryg, jeg har lyst til at trykke næsen flad mod om aftenen.
· Fordi jeg elsker ham lige som han er.
Vil du også have det sådan med din mand? Det kan læres. Læs mere hér.
Responses