Hvor sparsommelig er du og hvorfor?

De fleste af os har nogle områder, vi sparer penge på. Enten af nød eller simpelthen fordi, det har vi lært. ”Husk at slukke lyset, når du forlader badeværelset!”, ”Brug det billige salt til madlavningen og det dyre på bordet”, ”Vaskemaskinen skal fyldes helt op, når du vasker og her i huset bruger vi kun tørretumbleren til håndklæder”. Der er mange sætninger du sikkert kan huske fra din barndom og måske fører du dem selv videre i din egen familie, uden tanke for om der er hold i den sparsommelighed eller om der reelt slet ikke er noget at spare mere.

Jeg har også nogle områder, hvor jeg forsøger at spare og af og til ryster jeg på hovedet af mig selv. Jeg laver eks. engang imellem mad til to dage (under vilde protester fra mine børn, som nægter at spise samme gryderet to dage i træk, selvom der var pasta til i går og i dag står den på ris). Jeg køber stort ind i Netto, før jeg går i Irma efter lækkerierne. Jeg kører til tanken på cykel (også fordi jeg synes det er noget miljøsvineri at starte bilen for en ti minutters tur).

Til gengæld er der noget, jeg helt har misforstået, når det kommer til at spare på tøj indkøb. Jeg trænger til noget nyt eller står lige og mangler eks. en kjole. Men så bliver jeg sparsommelig. Der er noget efterkrigstids-mentalitet gemt i mig, for mangler jeg i virkeligheden den kjole? Altså kommer jeg til at fryse til vinter, hvis ikke jeg har lige præcis den der pæne grå uld sag dér? Nej det gør jeg næppe. Så er det, jeg har meget svært ved at finde min berettigelse til at bruge 1800 kr. på en smuk grå uldkjole, som jeg jo strengt taget sagtens kan leve uden. Men det stopper ikke her, for min lyst til nyt er jo endnu ikke styret og så er det, at det skrider i svinget for mig. Jeg begynder nemlig at se mig om efter en billigere erstatning og det er som i et hvert kærlighedsforhold, dømt til at mislykkes, når man forsøger at stille sig tilfreds med second best!

Jeg ender hjemme i garderobeskabet med noget, som måske ligner det, jeg gerne ville have, måske slet ikke og nyhedsværdien den fordamper rimelig hurtigt, og så ligger jeg inde med jeans og kjoler og hvad ved jeg, som jeg slet ikke havde lyst til at eje. For det var jo den smukke grå jeg i virkeligheden havde ønsket mig. Jeg er faktisk helt sikker på, at fejlkøbene overskrider det budget, jeg ville have brugt på den ægte varer. Pis også – jeg lærer det vel en dag!

Til gengæld er der også områder, hvor jeg ikke på nogen måde vil gå på kompromis. Jeg har nemlig besluttet at mit liv er for kort til dårlig toiletpapir. Jeg vil tørre mig med lækkert blødt tre-lags toiletpapir, og sådan er det. Jeg synes, det er en skøn luksus engang i mellem at få en massage eller en ansigtsbehandling, og det ville jeg heller ikke undvære. Ej heller min yoga eller min økologiske mad eller…

Hvor sparer du? Det er forhåbentlig ikke på kærligheden!

Læs også: Dør din kærlighed?