Siger du ja, når du mener nej og giver du så din partner skylden?
Jeg har netop læst en af mine gode kolleger Fie Hørbys udmærkede nyhedsbrev. Fie er familieterapeut, blandt meget andet, og hun beskrev i nyhedsbrevet, hvordan vi som forældre så gerne vil opfylde vores børns behov, også selvom vi ikke har lyst. Når vi så gør det, giver vi børnene skylden. Meld dig til Fie Hørbys nyhedsbrev lige hér og du er allerede på vej til at blive en endnu bedre forælder.
At sige ja og mene nej, gør vi også rigtig meget i parforholdet. Kender du f.eks. til at:
· din mand vil gerne se en meget mærkelig Peter Greenaway film i biografen og du har egentlig mere lyst til at se en kærlighedsfilm, men indvilliger og sidder så i samtlige to stive timer og bliver røv irriteret over at din mand har så bizar en filmsmag.
· din kone har sagt ja til et arrangement i børnenes klasse, som du ikke har spor lyst til at deltage i. Du siger ja for husfredens skyld, men er vred på din kone over at hun skal altid synes I skal være med til det hele.
· I har besluttet jer for hvilken ny bil I skal købe og din mand glæder sig til det nye vidunder. Du har godt vidst helt fra starten, at det ikke var den bil du helst ville have og derfor har du svært ved at glæde dig med ham.
· Hele jeres hjem er indrettet, som din kone gerne vil have det og du er efterhånden træt af provence mønstrede puder og bloklys, men siger ingenting.
· du indvilliger dagligt i ting du ikke har lyst til og du synes det er de andre skyld, at du skal gøre det, for de kræver det jo af dig, forventer det, håber på det og så og hvordan skal du så kunne afvise dem.
· du synes det er svært at sige nej, for så bliver han nok sur eller såret og så er den gode stemning ødelagt. DU vil ikke afvise hende, for så bliver hun fornærmet og så taler I ikke sammen i fem dage. Det er så dejlig nemt at give din partner skylden, når du ikke får taget ansvar for dig selv. Det er til gengæld en ren killer i kærligheden, for ingen kan holde ud at tage ansvar for et andet voksent menneske.
Sådan gør du
Hvis du er optaget af, hvad din partner mon siger til din grænse, så er det tid til at kigge lidt tilbage i tiden. Hvordan lærte du at andres følelser og behov var vigtigere end dine? Holder du dig tilbage pga. En gammel forestilling om, hvad der vil ske, hvis du ytrer dig?
Det er tid til at se nutiden i øjnene og ikke holde fast i et gammelt mønster, som ikke gælder mere. Del med din partner hvad du har fået øje på og skab et rum, hvor det er tilladt at sige til og fra, hvor du kan vise hvem du er.
Lær at tage ansvar for dig selv på min workshop Genfind Kærligheden. Læs mere og tilmeld dig hér.
Held og lykke med kærligheden.
Kærligst Katrine
Responses