Mit åbne parforhold!

Jeg er ved at læse “Kærlighedskontrakten” af Sara Skaarup. Den handler om åbne parforhold. Hvad et åbent forhold er og hvilke overvejelser man skal gøre sig, hvis man overvejer at udvide sit sunde og stærke parforhold til, også at kunne have andre seksuel- og måske endda kærlighedspartnere. Skaarup beskriver hvordan det åbne forhold har udviklet sig siden 70´erne, hvilke fordele det har og hvilke faldgrupper man skal være opmærksom på. Den er kærligt og anvarligt skrevet. Uanset om man er til åbne forhold eller ej, så er her noget at lære.

Det er mit klare mål en dag at nå dertil, hvor jeg i kærlighed kan sætte min mand så meget fri at han kan leve sit liv i så meget overensstemmelse med hvem han er. Også så han har mulighed for at have forhold til andre kvinder. Det være sig både seksuelt men også hvis han skulle forelske sig i en anden. Det vigtigst for mig ville være, som Skaarup også understreger i sin bog, at jeg er den primære partner. Det betyder at det er ham og jeg der lever familielivet med hinanden og at det er mig, der bliver valgt til, før alle andre. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at jeg er kvinden i min mands liv. Vi har kendt hinanden i 22 år, jeg er mor til hans børn og vi har en lang og stærk historie sammen. Jeg er aldrig i tvivl om hans kærlighed.

Min udfordring er ikke at tage min mands lyst til andre kvinder personligt. Jeg har tidligere haft en eminent evne til at oversætte min mands interesse for andre kvinder til, at så var jeg nok ikke godt nok. Han savnede nok nogle større bryster, en mindre røv, nogle glattere lår og en der ikke fyldte så meget, men bare var lyshåret og meget meget anderledes end mig. Måske var hun bare enormt god til at lytte og give ham alt det, han kunne drømme om – til enhver tid. Måske var hun så klog og spændende at han aldrig blev træt af at høre på hende og hun var i hvert fald aldrig aldrig træt af huslige pligter og livet som mor. Han har aldrig givet udtryk for noget sådant, så det står helt for egen regning.

Tidligere blev jeg rasende jaloux når der var andre kvinder i hans nærhed og jeg brugte sindsygt meget energi på at nedgøre dem eller forsvare mig selv og være usikker. Det var dræbende for vores forhold og mega opslidende for os begge. Godt vi overlevede.

Ironien er jo så at jeg selv synes det er helt fantastisk at flirte, har flere mandlige venner og ville elske at have muligheden for et eventyr ind imellem. Men jeg kan jo ikke tage noget jeg ikke selv er i stand til at give. Desuden vil jeg så gerne vise ham den ultimative kærligheds erklæring (ikke mindst til mig selv) der ville ligge i at jeg tror på at jeg bliver valgt af ham, igen og igen selvom han har været ude og smage lidt på hvad der ellers findes i verden. At jeg er nok og ok og dejlig og smuk og klog og sjov også selvom der findes andre kvinder i verden, der også er det – for ham. Tænk hvis jeg kunne vikle mig selv så meget ud af mit forhold til ham, at han kunne være sig med alt hvad han er og jeg kunne være mig. Og vi så alligevel ville vælge at være sammen. Tænk hvis jeg ikke længere var afhængig af at han skulle elske kun mig, for at jeg var værd at elske. Det ville fandeme være smukt.

If you love them set them free, som Sting ville have sagt det.

Held og lykke med kærligheden.

Læs mere om Sara Skaarup og Kærlighedskontrakten hér.

Læs også: Numse som en 20-årig – nej da, jeg er ikke spor jaloux