Er det svært at sige undskyld?

En af de sværeste men bestemt også en af de vigtigste ting jeg har lært i mit parforhold, er at sige undskyld. Hverken min far eller mor er kendte for at strø om sig med undskyldninger, så jeg har aldrig haft et forbillede, der kunne vise mig hvilken lise det er at tage sit ansvar på sig og give en gedigen undskyldning, når den er på sin plads.

Og hvornår er en undskyldning egentlig det? Det er den når du har gjort et andet menneske ondt, når du har trådt nogen over tæerne eller overskredet deres grænser. Det er det når du ikke har opført dig ordentlig og udvist helt almindelig pli. Uanset din hensigt, når du har gjort noget ved et andet menneske, så er en undskyldning på sin plads. Du behøver altså ikke være enig, men du kan undskylde for at du har gjort et andet menneske ondt.

Undskyldninger har altså ikke været min stærkeste side og det har resulteret i at jeg hellere vil brække armen på langs og forklare og forsvare mig herfra og til juleaften, for at undgå at give den forhadte undskyldning. Det er har til gengæld ikke afholdt mig fra at afkræve andre, der har overskredet mine grænser, en ordentlig undskyldning. Jeg var bare ikke villig til at selv at strække mig så langt. Og hold nu kæft hvor har det været anstrengende, for mig selv og ikke mindst for dem i min nærhed.

Det er enormt umodent ikke at ville stå ved sine handlinger og vide at vi hver dag og hele tiden påvirker andre mennesker med vores ord og handlinger. Det kan godt være at det vi siger og gør ikke er ment som en krænkelse, men ingen og jeg mener INGEN er for fin eller perfekt til ikke at give en undskyldning, når det kræves. Det er også lige præcis her at hunden ligger begravet. For det er når vi bliver konfronteret med vores uperfekthed (jeg har gjort et andet menneske ondt) at vi synes det er aller sværest at give den undskyldning. Vi tror vi skal påtage os alverdens ondskab (etniske udrensninger, seksuelle krænkelser mod børn og fældning af verdens regnskov), sådan kan det ihvertfald føles.

Men det handler slet ikke om os, som personer, det handler om det vi gør. Det er menneskeligt at fejle og vi kan ikke gå gennem livet uden at gøre andre ondt, uanset hvor meget vi anstrenger os og vi kan ihvertfald ikke gøre det uden at gøre vold på os selv.

Det mindste vi kan gøre er at påtage os ansvaret for vores handlinger og give en undskyldning. Start bare i dag. Det er sådan en befrielse at opføre sig som et voksent menneske.