Numse som en 20 årig – nej da jeg er ikke spor jaloux!

I går viste min mand mig et billede af en meget fin og bar numse i det seneste nummer af Euroman (et billede i en fotoserie af halvt afklædte kvinder, konceptet som Eurowoman virkelig burde indføre med ditto unge mænd). Det var en fin numse, ingen tvivl om det, men jeg blev ked blev jeg, på sådan en av-i-maven, der-er-en-sten-i-mit-hjerte måden.

Prøv nu lige at høre, jeg er 40 år (på søndag) og voksen og sådan rimelig godt selvsikker og glad ved mig selv og min mand og det hele og alligevel, så buldrer jeg ned af “så-kan-han-nok-bedre-lide-hendes-numse-end-han-kan lide-min vejen. Det er det VILDESTE at jeg bliver så ramt.

Jeg ved jo godt med mit fornuftige voksne hoved, at han ikke pakker sine sydfrugter, forlader hus og hjem og børn og drager ud i verden, for at leve sammen den kønne 20 årige numse. Jeg ved jo godt at det slet ikke holder at jeg krampagtigt forsøger at sammenligne mig selv med en ganske ung kvinde, når jeg selv har født to børn og min numse har haft 20 år mere til at lade tyngdekraften bestemme. Jeg ved det alt sammen godt oppe i mit kloge hoved, men mine følelser tager over og jeg er grædefærdig og usikker og jaloux.

For 10 år siden ville jeg have klappet i som en østers og være SUR. Jeg ville sige noget perfidt om alt for unge modeller i bladene, om hans smag i numser eller noget andet, som kunne såre ham lige så meget, som jeg blev såret over den bemærkning. Jeg ville have mærket mit sårethed, men ikke på en “jeg trænger til bekræftelse” måde men mere på en “Det skal han få betalt” måde og det er så dødbringende og opslidende for et forhold.

I dag er jeg så taknemmelig for at jeg kan række ud og få det kram og klem i ballerne efterfulgt at et “Jeg elsker din røv skat og du må undskylde hvis jeg sårede dig, med den bemærkning, det var slet ikke sådan ment!”. Jeg er så taknemmelig for at jeg kan berolige mig selv og synes at jeg er helt ok også selvom jeg bliver som en lille usikker pige engang imellem. Jeg er så taknemmelig for at jeg ved det går over igen. Jeg er så taknemmelig for at jeg ikke bliver en sur kost og føler mig kritiseret og det skal så gå ud over min mand, som bare lod sig rive med af en lækker nummi i et blad. Jeg er så glad for at jeg er i stand til at opføre mig som en voksen.

Vil du også lære at tage dig selv alvorligt og blive bedre til at håndtere, når du bliver såret, vred, skuffet, frustreret, keder dig, ikke føler dig respekteret eller noget helt syvende?

Så meld dig til workshoppen, Det Levende Parforhold

Læs også: Forbudte følelser