Sæt din grænse – altid!

Min veninde ringede for et par dage siden og var vældig frustreret. Hendes kollega havde endnu engang affærdiget hende med en respektløs kommentar og min veninde følte sig talt ned til og latterliggjort. Nu gik hun rundt på sit arbejde og skummede af arrigskab og irritation og samtidig var hun i tvivl om hun overreagerede og tog det for personligt, så hun ringede, for at få noget sparring.

De færreste af os får sagt fra lige når vores grænse bliver overtrådt. Enten opdager vi det ikke øjeblikkeligt eller også skal vi bruge noget tid på at samle os sammen og få sagt det, som skal siges. Der er desværre mange som får sig selv talt væk fra at sætte grænsen. Netop ved at negligere at vi føler os krænket eller fordi vi er bange for at den anden skal blive sur eller krænke os endnu mere. Vi er bange for den anden synes vi er besværlig, nærtagende og ikke vil være veninde med os mere eller direkte forlader os.

Når vi ikke får sat vores grænser, så trækker vi os fra relationen, fordi vi ikke kan holde ud at være sammen med den, som krænker os. Det er upraktisk på vores arbejde og det er døden for vores parforhold og andre nære relationer. Du drømmer ikke om hvor mange familiestridigheder, fyringer, opsigelser, skilsmisser og venskaber der er løbet ud i sandet pga. manglen på grænser. For at vi kan passe på os selv OG bevare relationen til den krænkende (og få ham/hende til at lade være med at krænke) bliver vi altså død og pine NØD til at få sat de grænser. Også selvom vi synes det er mega besværligt og meget hellere ville stikke hovedet i busken eller løbe den anden vej.

Når min veninde bliver i tvivl om hun overreagerer eller tager krænkelsen personligt, så handler det om at undersøge om reaktionen er i overensstemmelse med den givne situation. Hvis du kan mærke du bliver helt vildt vred eller ked af noget, som set udefra måske ikke er alverden, så er det et advarselsflag til dig om at du bliver tricket i noget gammelt og velkendt, som ikke har noget med den nuværende situation at gøre. Det kan være du føler dig “trådt på”, “talt ned til”, “han respekterer mig overhovedet ikke”, “jeg tror hun sårer mig med vilje” osv. Jo stærkere din reaktion er, jo større er sandsynligheden for at din vrede eller sorg ikke kun har noget med denne her situation at gøre, men at den har aktiveret noget i din historie.

Derfor er det vigtigt at du forholder dig “voksent” når du sætter din grænse. Hvis du råber eller græder voldsomt eller bliver perfid og vil såre tilbage, så vil du blive behandlet som et barn og ikke få den respekt for din grænse, som du ønsker dig. Fat dig i korthed og brug “jeg”-sætninger.

Du kan sige noget i retning af

· Jeg blev ked af det du sagde og det skal du vide

· Jeg vil ikke have at du kalder mig øgenavne

· Jeg bryder mig ikke om den tone du taler til mig i

· Jeg vil ikke have at du klapper mig bag i, når jeg går forbi

· Jeg vil ikke have du blander dig i hvordan jeg lever mit liv

· Hvis jeg er interesseret i at høre din mening, så skal jeg nok spørge

· Hvis ikke du har noget positivt at bidrage med, så lad være

· Hvis du bliver ved med at råbe af mig, så går jeg

· Jeg vil ikke skældes ud, så hvis du har noget at sige må du sænke stemmen

· Jeg har brug for at du fortæller mig præcis hvad du forventer af mig

Det kan godt være at den du sætter grænsen overfor synes du er en strammundet hønse røv, men det synes de kun fordi de så tror de kan undgå skammen over at have såret dig eller gjort dig vred. Hold dig for øje at du skal have afleveret et budskab, det er det vigtigste. Hvilken reaktion du får igen har ikke den store betydning. Du har fået sat din grænse. Bliver din grænse ikke overholdt, så må du sætte den igen og igen. Lige indtil det tidspunkt hvor du ikke vil være i den relation længere og derfor forlader den, fordi du har gjort hvad du kunne. Det er yderst sjældent at du når hertil.

Du vil med langt større sandsynlighed opdage at dine grænser bliver respekteret, du vil blive mødt med “undskyld” og “det er jeg ked af” og de mennesker du sætter grænserne overfor vil respektere dig og ville dig mere, fordi du melder klart ud. Så ved de hvor de har dig.

Prøv dig frem med de lette grænser først. Den sure kassedame i Netto, som svarer grimt, buschaufføren, som hundser med dig og lignende. Nogen synes det er nemt at sætte grænser over for deres partner, men til gengæld mega svært overfor en veninde eller en kollega. Det kan være vidt forskelligt og handler om os selv og vores forhold til grænsesætning.

Held og lykke.

Kærligst Katrine Axholm