Derfor er jeg utro!

En kvinde har jeg bertroet mig sin historie og du får den her.

Jeg har altid været min mand utro. I den tid vi har kendt hinanden har jeg i perioder set andre mænd. Jeg har altid tænkt at det var en del af min personlighed og at sådan var jeg bare. Jeg synes det har været besværligt, jeg har haft enormt dårlig samvittighed og selvfølgelig screaming paranoia over at han skulle opdage utroskaben. På den anden side kunne jeg ikke lade være. Det ville være som at forsøge at skære en del af min personlighed væk og det kan jeg jo ikke. At være utro gav mig energi og gjorde mig livfuld. Jeg havde brug for den passion i mit liv. Jeg havde brug for at føle mig som kvinde, at blive begæret på en anden måde end den trygge og dybe kærlighed jeg deler med min mand. Han ved ikke at jeg har affærer og jeg tror han ville gå, hvis han opdagede noget. Jeg tror jeg ville blive hos ham, hvis han var mig utro, men det ville selvfølgelig gøre mig enormt ked af det og utryg, hvis han var. Vi har det rigtig godt sammen, jeg er meget glad for ham og kan ikke forestile mig et liv uden ham. Jeg kan heller ikke forestille mig et liv uden utroskab.

For nogle måneder siden afsluttede jeg et forhold til en anden mand og havde ikke nogen anden i kikkerten. Det betød at jeg i flere måneder koncentrerede mig fuldt ud om mit ægteskab og mit liv med min mand og børnene. Som tiden gik opdagede jeg på smertefuld vis, hvad jeg manglede. Nu jeg ikke havde en anden mand kørende på et parallelt sidespor, blev jeg mere og mere sårbar overfor ham jeg er gift med. Jeg kunne pludselig mærke at jeg blev mere og mere følelsesmæssig afhængig af ham. Jeg havde brug for den bekræftelse af ham, som jeg plejede at få, af mine elskere. Jeg begynde at blive jaloux og fik fantasier om hvorvidt han også¨var mig utro. Jeg følte mig utilstrækkelig, gammel og kedelig og hadede at skulle bruge hans anerkendelse, for at føle mig elsket. Jeg turde kun delvist at vise ham denne nye sårbare side af mig, fordi jeg var så frygtelig bange for, at han ikke kunne lide den side. Han kendte mig som stærk og selvstændig og ikke som et afhængigt og følsomt pjok.

Det har været en åbenbaring for mig at opdage, at jeg har haft de elskere i mit liv, fordi jeg ikke turde give mig hen til min mand. Jeg troede jeg var en sej og stærk kvinde, som bare havde brug for flere mænd i sit liv. Men inden i mig sad en lille skræmt pige, som var så bange for at blive forladt, at hun var nødt til at spille på flere heste, for at være helt sikker på at føle sig elsket. Det har været lige som at have en kærligheds nødudgang.

Jeg er midt i processen nu med at lære at elske mig selv og ikke hele tiden at skulle have kærligheden og bekræftelsen udefra. Det er rigtig svært ikke at se på andre mænd, som en potentiel elsker eller bare flirt, for det har været som sukkervand i mine årer i hele mit liv. Jeg er nødt til at gå ind og ud af min proces, for at kunne holde mit eget selskab og min larmende ensomhed ud. Jeg som en narkoman, jeg trænger brændende til et fix og så skal jeg virkelig holde fast i mig selv, for at blive hvor jeg er og tro på at jeg er god nok. Jeg har måtte erkende hvordan jeg er skruet sammen og derefter acceptere at mit selvbillede af den stærke, selvsikre og sexglade kvinde slet ikke holdt vand.

Lige nu øver jeg mig i at række ud efter min elskede og tro på, at han er der for mig. Når ikke han er, så skal jeg prøve det nye og svære og selv være i stand til at fylde mig op. Min utroskab har krævet en for høj pris og den er jeg ikke længere villig til at betale. Så selvom det er som at sige farvel til en elsket kæreste, så vil jeg meget hellere bruge krudtet på mig selv og min familie. Jeg håber det lykkes.

Læs også: Utroskab – hvad gør jeg?