Giv mig det…
.. jeg ikke kan give mig selv.
Du kender det måske, du er optaget af, hvad du gerne vil have i dit parforhold, mere end af hvad du faktisk giver. Du vil respekteres, have anerkendelse, ubetinget kærlighed, beundring, ros, ømhed, sex. Du har mere fokus på om du får det, end om du også selv kan leve op til de krav du har til din partner.
Det er en umådelig sårbar situation at sætte dig i, at gøre dig afhængig af at skulle have noget så livs-vigtigt som anerkendelse og kærlighed. Altså hvis ikke du får det af dig selv til at starte med. Det er nemlig sådan at din partner ikke kan opfylde behov så dybe, hvis ikke du selv har lagt grunden med et godt selvværd og en helt grundlæggende kærlighed til dig selv som menneske. Du beder din partner om at give dig noget, som du ikke giver dig selv og det krav kan et andet menneske aldrig leve op til.
Det er altså dømt til at mislykkes og du vil leve i evig frustration og have oplevelsen af aldrig at få det du har brug for. Måske har I mange konflikter og måske er I ved at blive skilt, fordi du ikke føler dig elsket. Det nye er måske at det ikke er din partners skyld, men derimod dit eget ansvar.
Det er en gammel sandhed at man kun kan elske et andet menneske, hvis man elsker sig selv. Det er også sandt at man kun kan føle sig elsket af et andet menneske, hvis man elsker sig selv (kun på den måde føler man sig berettiget til kærligheden). Alt andet er usund afhængighed. Ægte kærlighed kan kun opstå, hvis vi som udgangs punkt elsker os selv. Du skal altså respektere og anerkende dig selv, før du kan få den dejlige følelse af at andre også gør det. Ellers vil det være en evig søgen efter noget, som du ikke kender, fordi du ikke kender det fra dig selv.
Held og lykke med kærligheden.
Er du nysgerrig på hvem du er? Læs mere om min en-dags workshop for kvinder hér.
Responses