Sådan håndterer jeg mine off-days!

I dag har jeg en af de dage, hvor jeg synes mit familieliv, vores husombyning, min forretning og skidt da også folketingsvalget trækker i mig. Jeg bliver frustreret gør jeg og føler mig presset og synes ikke at døgnet har tilstrækkelig mange timer. Jeg synes ikke jeg når en skid og er hele tiden bagud med noget. Nullermændene hober sig også op og det begynder sikkert at regne om lidt. Jo det gør!

Så hvad gør jeg, når jeg ikke er i mit vanlige gode humør? Tja det ville jo være oplagt at blive endnu mere irriteret over at jeg har det som jeg har det. Jeg kunne også bebrejde mig selv at jeg er ikke er bedre til at indrette min tid. Eller jeg kunne begynde at argumentere for at jeg jo både har i pose og i sæk, så hvad fanden brokker jeg mig over, snotforkælet som jeg er.

Faktum er at lige i dag synes jeg at det liv jeg selv har valgt og indrettet er lidt imod mig. Så uanset hvor forkert jeg føler mig, hvor lidt berettigelse jeg synes jeg har, til at have det som jeg har det, så er de følelser mine følelser. Punktum.

Den eneste måde at komme videre på er at give mig plads og rumme mig, som den jeg er, også når jeg er i mol. Jeg kan ikke tænke, tale eller handle mig væk fra dem. Jo lidt, men først når jeg har erkendt at der er noget jeg har brug for.

Jeg kan række ud, som jeg gjorde efter min mand i morges, da han var på vej ud af døren. Jeg fik tørret lidt mascara af i hans lyseblå skjorte og det var rart at mærke hans stærke arme omkring mig og at han godt forstod at jeg synes det liv er lidt op ad bakke engang imellem.

Jeg skriver det her, for at dele med dig, at sådan er livet også og tanken om at det kan være inspiration for dig, får også lige mit humør til at stige et par grader. Om lidt skal jeg på klinikken og hjælpe nogle mennesker, som har det svært og netop ikke ved, hvad de har brug for og hvordan de skaffer sig det. Dér ved jeg at jeg kan gøre en forskel og det gør en kæmpe forskel for mig. I eftermiddag skal jeg have et par mor/søn timer med min ældste og jeg tror vi skal ud og have en is han og jeg. Det varmer mit hjerte.

Jeg er så taknemmelig for at jeg kan rumme mig og jeg ved hvor jeg skal gå hen, når der er noget jeg har brug for. Jeg er blevet så meget bedre til at acceptere og elske mig, emd alt hvad jeg er. Jeg håber du har det på samme måde (ellers ved du hvor du kan finde migfor det gør livet så meget nemmere.

Vi du lære mere om dig selv og din forhold til kærligheden? Meld dig til min workshop Boost dit Parforhold.

Er du singlekvinde kan du læse mere om min workshop her.

Jeg vil glæde mig til at møde dig

Kærligst Katrine Axholm

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.