Hvor godt har dit parforhold det i modgang?

Min mand og jeg skal bygge til og i den forbindelse er vi igang med den helt store ombygning i det eksisterende hus. Det er noget med at rive nogle vægge ned, bygge  nye op, sløjfe en kældertrappe, fjerne gulv og lægge nyt, spartle, slibe, tapetsere – the works! Det bliver konge-fedt når vi er færdige, men jeg skal hilse og sige at det trækker tænder ud, mens det står på.

For 10 år siden havde vi skændtes, diskuteret og ærget os gennem en proces som denne, men sådan er det ikke længere og her får du grundene til hvorfor vi i dag kan gøre noget andet:

1. For det første har vi en hel grundlæggende respekt for hinanden, som betyder at vi ikke blander os unødigt i de beslutninger vi hver især træffer i processen. Det kunne f.eks. handle om, hvor meget og hvor længe man arbejder, hvor meget tid vi hver især bruger på vores “rigtige” arbejde eller med børnene, om der nu er tid til at løbe en tur eller man hellere burde svinge malerrullen osv. Det der med respekten er noget ganske centralt for (især) mig, som ved den søde grød ikke har været beundringsværdig på det punkt. Jeg har blandet mig i ALT og synes han skulle have en kommentar med på vejen, hvis jeg havde noget at ytre. Det var ikke altid på den fede måde og har uden tvivl tæret på hans kærlighed til mig og gjort en proces som den vi er i nu  endnu mere trættende.

2. Vi taler om processen undervejs. Hvad forestiller vi os hver især der skal foregå den kommende dag (jeg sidder f.eks lige nu og skriver dette indlæg i en temmelig malerplettet kedeldragt). Hvilke planer har vi og (ikke mindst) hvilke forventninger har vi til hinanden. Igen er der ingen krav, fordi vi har tillid til at vi hver især gør det bedste vi kan, det ligger helt grundlæggende i os. Vi kan ønske os noget af hinanden eller bede om hjælp, men krav eller kritik bringer kun surt med sig.

3. Vi siger til og fra. Fordi vi er så pressede og alt kører på overlevelsen (vi har ikke noget køkken og jeg ved ikke om du har prøvet at smøre madpakker på badeværelset, det kan ikke anbefales), så det er ultra vigtigt at vi hele tiden er tydelige overfor hinanden. Vi har vores op og nedture på skift og derfor har vi brug for at kunne læne os lidt op og ned af hinanden engang imellem, for at kunne holde modet oppe.

4. Vi husker at støtte og rose hinanden for indsatsen i arbejdet. Vi krammer og deler vores drømme om hvordan det bliver når vi er færdige og det giver lige et skud overskud, til at give den en skalle igen og male videre selvom kl er over 22.

5. Vi tager konflikterne når de kommer. Vi taler om hvad der skete med os hver især og tager ansvar for, hvis den anden har følt sig trådt over tæerne eller er blevet såret eller sur. Vi anerkender at vi er under pres og gør os derfor ekstra umage med at rumme hinandens korte lunter.

Det kan måske lyde som om vi tror vi lever i undtagelsestilstand herhjemme og det gør vi på en måde også. Som min søde kollega Fie sagde til mig forleden, så er det i orden at pive, når man bygger om, for spirituelt set, så bliver ens fundament flyttet og det er anstrengende ikke at have sin base i orden.

Desuden kan du ikke løse et problem, før du anerkender at det rent faktisk er der. Så hvis du synes jeg lyder en smule hellig, så skal du bare vide at livet her ikke altid er en dans på roser, men vi har arbejdet godt for sagen i mange år og vi høster frugterne af vores anstrengelser nu, for vi ved vi står distancen. Også når vi møder endnu større udfordringer i fremtiden.