Der er altid noget galt!

I går talte jeg med en veninde om det faktum, at vi altid skal finde noget, der er galt. Ikke på fejlfinder måden, men alting er aldrig helt perfekt. Hm, jeg ved ikke hvad det handler om. Måske er det en måde  at gardere sig på, for at sikre sig at hvis nu noget går galt, ja så var man jo forberedt fordi, man var lidt negativt indstillet til at begynde med!

Måske er der noget jante i det. Man skulle jo nødig give indtryk af at det går for godt her i butikken vel. Man skal jo ikke sætte sit lys under en skæppe og den slags.

Det svære er bare at det sgu ikke rigtig lykkes at blive gennemglad, når man altid lige finder noget, der er i vejen. Og det er også sådan, at hvis man først har fået den idé at ens mand fandeme tygger sin mad på en irriterende måde, så kan det være helt umuligt at slippe den tanke igen. Man sidder ligesom og lytter efter den der irriterende lyd ved aftensmaden. For den må da komme og er det ikke ekstra slemt idag måske?

Jeg bruger en hel del af mit krudt på at huske mig selv på min taknemmelighed og jeg kan næsten være helt sikker på, at når noget småtteri-brok er under opsejling, så ser jeg altid en i kørestol, en som skælder uproportioneret ud på sine børn eller andet, som kan sætte mit eget liv lidt i perspektiv.

Måske er det en livsproces at lære at blive mæt og glad for det jeg har, sådan til fulde. Jeg håber ihvertfald at mit liv ikke behøver være i fare, før jeg opdager hvad jeg har og formår at værdsætte det.

Håber du har det ligesådan – så hermed en reminder til dig (og mig)!