Hvorfor er parforholdet svært?
Parforhold og relationer i det hele taget er faktisk ikke svære. Vi gør dem svære. Hvis vi hele tiden forholder os ufordømmende til vores følelser og fornemmelser og dermed også til hinanden, så ville vi til enhver tid give udtryk for hvordan vi har det, hvad vi har brug for og hvor vores grænser er. Alt ville stå krystal klart og vi ville hele tiden vide, hvor vi har hinanden.
Problemet er at vi gennem vores opdragelse skruer ned for sider af os selv, som kommer til at ligge ubevidst “i skyggen”. Det er vi nødt til, fordi det er vores måde at overleve følelsesmæssigt i vores primære familie. Men de er der jo stadig, vi kan bare ikke reagere på dem og arbejde med dem, fordi vi ikke vil kendes ved dem.
Eks. Mange føler sig ofte kritiseret, når deres partner kommenterer noget de gør. Uanset om det er ment som kritik eller ej. Det kan man få mange og lange konflikter ud af at debattere frem og tilbage.
Forestil dig at du næste gang du føler dig kritiseret siger: Hov jeg hører altså det du siger som en kritik og det gør mig vred, er det ment sådan? Og så skal din partner have mod nok til at sige: Ja, for jeg er røv træt af at dine sure underbukser ligger på gulvet hver morgen, når du går i bad. Og jeg elsker dig, så det er kun det med underbukserne jeg er træt af – ikke dig! Og så siger du: Det må du leve med, for det hensyn vil jeg ikke tage til dig, underbukserne bliver liggende (nej vel?) Du siger: Ok, det skal jeg nok huske og sådan bliver dagen god alligevel.
Kan du se forskellen på det, du plejer at sige?
Læs også: Hvilken stor fejl begår du i dit parforhold uden at vide det?
Håber du en dag kommer til Århus og holder foredrag…det lyder interessant 🙂