Fokusgruppe om mænd og terapi

Jeg har i samarbejde med min super dygtige PR dame Ann-Sophie Friis afholdt en fokusgruppe for mænd om deres forhold til og forestilling om terapi. Jeg oplever ofte at mænd kommer i parterapi med ders kæreste eller kone og når de får forståelsen af, hvad de kan få ud af terapien, så vil de også gerne komme til samtaler alene hos mig.

Det er altså ikke et spørgsmål om at mændene ikke kan bruge terapien – tværtimod, men mere om at få dem hen over alle forestillingerne og fordommene og i stolen hos mig første gang, der er min udfordring. Jeg kan nemlig også mægtig godt lide at have mænd i terapi.

Her kommer lidt om hvad jeg tog med mig fra aftenen i bullit points

· Mænd står totalt af på ordet terapi (parterapi er dog med tiden blevet mere spiseligt)

· Jeg skal være løsningsorienteret i min kommunikation og det må endelig ikke blive for tungt eller lugte af traumer fra barndommen

· Det er mere ok at have problemer på jobbet og endda med konen men ikke med sig selv, det er umandigt

· Mænd vil have udfordringer, personligt serviceeftersyn og sparring – ikke terapi

· Mænd skal inspireres til at gå i terapi, for de ved ikke hvad det handler om, før de har prøvet det

· De vil helst have det anbefalet af venner de stoler på og som selv har prøvet det

· Mænd vil ikke konfronteres med deres svaghed og mangelfuldhed

· Mænd vil have resultat, udbytte og perspektiver

· Mænd vil have andre mænd, gerne offentlige personer de respekterer til at stå frem og sige at terapi virkede for dem

Hermed helt groft og uden for mange nuancer. Er du mand og læser dette og har du lyst til at kommentere skal du være så hjertelig velkommen. Jeg er nemlig slet ikke færdig med jer kan jeg bare sige.

Vil du læse mere om terapi for mænd – så er det HER

Vil du læse mere om min mandegruppe, MAND – stå ved dig selv! – så er det lige HER

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Kære Katrine

    Tak sidst. Det var spændende at drøfte med andre mænd, hvorfor vi ikke er så lette at trække ind i et terapi-forløb.

    På den ene side synes jeg, at du meget godt har opsummeret pointerne. Mænd kigger ikke indad for at finde en løsning på problemet. Det har de meget få redskaber til, og det er i mange sammenhænge en stor fordel. I arbejdslivet, hvor beslutningstagerne desværre stadig mest består af mænd, som måske er kommet til tops, fordi de ikke har brugt tid på at blive hele mennesker, og derfor ofte træffer den rationelle / logiske beslutning, og ikke lader sig “forstyrre” af følelser – hverken arbejdsmæssigt eller privat. I den verden er det en fordel at være mand på den traditionelle måde.

    På den anden side bliver billedet selvfølgelig også lidt for stereotypt. Mænd er – ligesom kvinder – utroligt forskellige, og du skal nok få flere mandlige kunder med tiden. Blandt anden fordi der kommer en ny generation af mænd, der har meget mere respekt for kvinder og de ting, kvinder kan med følelserne, og fordi folk begynder at få øjnene op for, at de traditionelt feminine dyder beriger forretningen. Så enten skal man have flere kvinder i ledelse eller nogle mænd, som ikke er helt så mandige, som dem, du beskriver 🙂 Og så må mange af os også begynde at bruge nogle af de værktøjer, som kvinder benytter sig af. Herunder at få hjælp fra en terapeut.

    1. Kære Mads

      I rigtig meget i lige måde. Jeg var helt høj af inspiration efterfølgende, så tak for dit bidrag det gav rigtig meget mening.
      Tror du har meget ret i dine betragtninger og jeg har ingen ambitioner om at vende mænds syn på selvudvikling og samtaleterapi. Det er bare ærgeligt at de bliver væk på baggrund af fordomme og forestillinger, når det faktisk ikke behøver væres så svært at skabe sig et bedre liv, hvis man er villig til at se indad og forstå hvorfor man gør, som man gør.

      Jeg tror bestemt heller ikke at mænd er så stereotype, som beskrevet i indlægget, vi har jo alle behov for nærhed, intimitet og ømhed og det får vi kun, når vi tør vise os følelsesmæssigt for hinanden. Måske er det mere et spørgsmål om at mange mænd ikke ved hvordan, fordi det har de ikke lært.

      Mange hilsner fra Katrine

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.