Om at forlade sit parforhold i utide

Jeg har en veninde, som har en veninde, som har en moster i Århus, som har et billede af Tordenskjold.

Den moster er ved at gå fra sin mand. Han ved det ikke endnu, for hun har ikke fortalt ham det og han har ikke spurgt. Når hun snart siger noget, så vil han ikke forstå hvorfor, for det har hun heller ikke fortalt ham og han har ikke spurgt.

Der er meget der ikke er blevet sagt i det parforhold gennem tiden. Så nu 15 år og tre børn senere har hun fået nok. Der er ikke mere kærlighed tilbage siger hun. Men hendes mand ved det ikke endnu. For hun har ikke fortalt ham det og han har ikke spurgt. Han har nok en anelse om at de ikke er lykkelige. Han er det i hvert fald ikke, men det ved hun ikke, for han har ikke fortalt det og hun har ikke spurgt. Han ved ikke om hun er lykkelig, for hun har ikke fortalt ham det og han har ikke spurgt.

De lever hver deres liv – sammen. Om hus og børn og terminer og hverdag. Men de ved ikke hvordan hinanden har det, for de fortæller det ikke og de spørger heller ikke. De synes sikkert de kender hinanden godt, fordi de har været sammen så længe, men de ved det faktisk ikke, for de fortæller det ikke og de spørger heller ikke.

Nu skal de tre børn snart bo på skift hos deres forældre og de kommer til at savne at være en familie med både far og mor. Men de har lært at i kærlighed der ved man ikke noget, for man fortæller det ikke og man spørger heller ikke. Man lever sammen indtil kærligheden er sluppet op og man ved ikke hvordan man skal pleje den, for man fortæller ikke hvad man har brug for og man spørger heller ikke hvad den anden gerne vil have.

Så selvom Hr. Og Fru billede af Tordenskjold godt kan mindes at de engang elskede hinanden, så er de ikke sikre på om de kan huske det, for de fortæller ingenting og de spørger heller ikke.