Livets udfordringer!

Når mine børn bliver overset, drillet eller holdt ude af kammerater i skolen så er min første indskydelse altid at ringe forældrene op og lige sige dem et par borgerlige ord om børneopdragelse. Altså på den pæne måde forstås.

Min reaktion er, at jeg skal ryde verden for mennesker og ting, som potentielt ville kunne krumme et hår på mine børns hoved. Så er jeg heldigvis så snedigt indrettet, at jeg lige tænker mig om engang mere. Det er som om tanken om at ændre hele verden alligevel bliver for uoverkommelig og så er jeg nødt til at finde på noget andet.

Det vil være en meget bedre investering af min energi at lære mine børn, hvordan de skal tackle livets modgang og smerte. Jeg kan trøste dem og fortælle dem, at jeg forstår dem og måske tale lidt med dem om, hvad der kunne være kammeratens grund til at han/hun gjorde, som de gjorde. Hele tilværelsen er jo fyldt med sårethed og forladthed, som ganske enkelt bunder i tankeløshed fra andres side og ikke hverken had eller ond mening. Meget godt at huske på som voksen også.

Jeg er nok ikke den eneste forælder i verdenshistorien, som med glæde ville påtage sig den ti-foldige smerte fra deres børns skuldre og jeg oplever gang på gang at klienterne i min praksis sidder hos mig, fordi deres forældre ikke har lært dem at tackle livets udfordringer på en hensigtsmæssig måde.

Enten har de måtte tage alt for meget og har derfor ikke lært at bearbejde smerten eller også har deres forældre overbeskyttet dem og de er simpelthen ikke blevet rustet til at livet også gør nas af og til. De bliver dybt overraskede, når det så pludselig gør ondt. Dertil kommer naturligvis alle dem, som ligger på skalaen midt imellem.

Derfor er dagens tanke: Hvordan kan jeg ruste mit barn til at leve livet med alt hvad det er?