Ak, de hængebryster…

Jeg kan godt forstå at damebladene bugner af opskrifter på den perfekte krop til sæsonen, som har fået sit helt eget navn: bikini.

Hvor ville jeg dog gerne kunne svanse hen ad stranden med 38 år på bagen og to børnefødsler gennem kroppen, vel og mærke uden at det kunne ses.

Jeg er jo som bekendt min egen værste fjende og jeg bruger simpelthen uforholdsmæssigt meget tid på stranden om sommeren med at ligge og sammenligne min krop med de andre kvinders. Jeg kan have tanker som: Nå, men så galt er det trods alt ikke eller… Hvis bare min røv ikke er lige stor som hendes så eller… Mon min appelsinhud ser ligeså slem ud? eller… Ih sikke nogle pæne bryster eller… Pis hvor er hun veltrænet hende der! og jeg kunne blive ved.

Det er værste er at jeg også synes jeg skal inddrage min mand i projekt sammenlign min krop med de andres. Til hans store fortrydelse kan jeg betro jer. Skat ser min røv også sådan der ud? eller Tror du hendes bryster er ægte? eller Er mine lår lige så bulede som hendes?

Prøv nu lige at høre jeg bruger meget krudt på det shit. Han gider ikke være med min søde mand. Kigger knap nok op fra avisen og kommer dagligt i et ”Ser min røv stor ud i de her bukser” – dilemma. Jeg fisker jo seriøst efter at få af vide, hvor lækker han synes jeg er og at selveste Elle Macpherson ikke ville kunne følge med. Jeg ved han synes jeg er lækker og jeg ved han synes andre kvinder også er smækker lækre, so why bother?

Jeg ser faktisk udmærket ud, føler mig endda ganske lækker det meste af tiden. Alligevel er det som om det ikke rigtig har værdi at mine bryster ikke bærer synderlig præg af at have ammet, at mine ben i 1991 blandt bar-pigerne i Peder Oxes vinkælder blev kåret som de pæneste. Alle fordelene blegner når jeg ligger der på stranden og forsøger at se ung, stram og olivenfarvet ud. Hold nu op, hvor ville jeg gøre livet nemmere for mig selv, hvis jeg havde fokus på alt det gode og ikke brugte samtlige min opmærksomhed på fejlene (eller menneskeligheden om du vil). Men det er ikke lykkedes mig helt endnu.

Lige på det her område ville jeg vildt gerne være lidt mere mand eller det vil sige, jeg ville gerne være lidt mere som min egen mand. Han ligger på stranden og læser avis, ser på dejlige damer og synes så ellers at livet er skønt. Jeg skal virkelig gå seriøst til ham, før jeg kan trække noget selv-utilfredshed ud af ham. Nu er han også overordentlig lækker, men ingen er jo perfekt. Forskellen er at det ikke fylder hos ham. Han er ganske enkelt rigtig godt tilfreds med sit udseende og bruger ikke energi på at piske sig selv over rygstykkerne med de fejl og mangler han måtte finde, vis han gad se efter. Gi´noget!

Min far siger at når han har en dårlig dag fyldt med selvmedlidenhed, så ser han altid en, som sidder i kørestol. Selvom jeg ikke tror, mit liv bliver nemmere, fordi der er andre, som har det sværere end mig, så er det sgu ganske sundt at sætte tingene lidt i perspektiv engang imellem.

Hvis jeg var lidt gladere for min krop, nød den lidt mere også når jeg ligger og blotter den på stranden, så er jeg sikker på, jeg ville signalere endnu mere lækkerhed på den fede og afslappede måde. Get a fucking grip and don´t forget to count your blessings siger jeg bare og ser om det lykkes bedre næste år, når jeg igen skal på stranden.

Jeg hjælper dig videre med det, du synes er svært: info@axholm.com eller 23 80 60 16

Læs også: 40 års krise og dødsangst