Hvornår er du klar til kærligheden igen? – om at turde tro på kærligheden når du én gang har mistet den

En af mine mandlige klienter blev skilt for et par år siden og alt det praktiske omkring bodelingen, børnene og alt det andet er med tiden kommet på plads. Både ham og hans ekskone har hver deres liv og kunne i princippet  finde sig en ny kæreste og fortsætte i en ny retning uden hinanden.

Men hvordan med kærligheden, når man mister den man elsker, har børn med og som man forestillede sig at dele resten af sit liv med?

Min klient har skiftende kvinder han ser, men når det nærmer sig et mere seriøst kæresteplan, så trækker han sig fra forholdet. Han siger han ikke kan forestille sig at have en kvinde så tæt på, hverken på sig selv eller på sine børn. Den kvinde der skal være tæt på dem, skal kun være deres mor. Så vil han leve resten af sit liv uden en nær kærlighedsrelation? Vil han vente 10 år til hans børn er flyttet hjemmefra eller hvad handler det her om?

Hvordan jeg arbejder med den pågældende klient er ikke så relevant her, men jeg forestiller mig, der lever rigtig mange fraskilte, som kan genkende problematikken. Mange føler sig fastlåst i en situation, som de måske selv har været med til at skabe, men som der ikke findes nogen umiddelbar løsning på, så længe de ikke vil ændre deres krav til tilværelsen eller til kærligheden.

Her er de tanker jeg gør mig og måske er de genkendelige for dig, hvis du står i samme situation:

a) Måske har du mistet kærligheden en gang for meget og du ved, at når du åbner sig for kærligheden igen, så kan du også miste den og det gør for ondt.

b) Drømmen om kernefamilien er endegyldigt brast. Når du er blivet skilt, har mistet den du elsker og mister tid med dine børn, så skal du også sørge over, at det ikke lykkedes at få det liv til at fungere, som de fleste drømmer om. Derefter skal du nyorientere dig og ændre dit billede af, hvad en familie er og hvordan din nye nye drøm så kan se ud og det tager tid. Er du færdig med at sørge?

c) Måske har du ikke sagt farvel til den du elsker, du vil ikke give slip på ham/hende og selvom du har behov for nærhed og sex, så vil du ikke involvere dig for meget i en anden, for du håber stadig at få din eks tilbage.

d) Måske er du bange for at miste dine børn mere end du allerede har gjort, hvis du involverer sig med en ny. De fleste ved at stedforældre og deres relation til børnene kan være meget kompliceret og måske vil du ikke løbe den risiko.

e) Mange skilte forældre har desværre en uudtalt konkurrence imellem sig, som handler om hvor børnene helst vil være. Hvis den ene så får en ny kæreste vil børnene måske helst være hos den forælder, som stadig er alene, for dér får de den udelte opmærksomhed. Kan du genkende det?

f) Måske er du bange for at involvere sig med en ny kæreste, for måske bliver børnene så glade for ham/hende, at du kunne blive jaloux over at skulle dele børnene med endnu et menneske.

g) Når du åbner dit hjerte i kærlighed, så gør du dig også sårbar overfor afvisning. Du er blevet afvist en gang, da du blev forladt af sin eks og måske du er bange for at blive afvist igen. I et nyt kæreste forhold er der ikke kun jer to, der er også flere børn og det gør en hverdag meget mere besværlig og derfor er risikoen for at det ikke kommer til at fungere også desto meget større og du kunne blive afvist igen.

h) Måske er du blevet forladt og har fundet ud af, at det er en måde at få omsorg på. Hvis du nu involverer dig i et nyt forhold, så vil det vise verden at du har rejst sig igen og kan du så regne med at få den omsorg fra dine venner og måske fra din eks, som du har fået indtil nu? Det er svært at holde fast i dit selvbillede af at være offer, hvis du tager ansvaret for dig selv og starter et nyt liv. På den måde ville du endegyldigt skulle give slip på det liv du havde med din eks.

Som det fremgår af den lange liste er der uendelig mange muligheder for hvordan vi holder os selv fast et sted i vores liv. Det afhænger helt af, hvad vi ellers har med i rygsækken og hvordan vi i det hele taget tackler vores liv. Andre igen er rædselsslagne over at skulle være alene og kaster sig ud i et nyt forhold uden at mærke efter om det er det rigtige. Mulighederne er mange. Jeg vil meget gerne høre fra jer læsere, hvis I har flere bud på problematikken. Skriv en kommentar her eller send mig en mail på katrine@axholm.com. Læs også mere om mit arbejde på www.axholm.com

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Jeg er selv blevet skilt for et par år siden og er også stadig alene. Jeg har gjort mig de samme tanker om hvorfor jeg ikke kommer videre og mærker lysten til en ny mand?? Er jeg færdig med at sørge – hvordan sørger man? Mine børn er 18 og 21 år og de synes det er helt ok med en ny mand i mit liv. Vores ægteskab var meget problematisk til sidst da min mand blev psykisk syg og ikke ville i behandling. Har det noget med omsorg for ham at gøre?

    1. Kære Ulla,
      Tak for din kommentar. Som du selv beskriver kan der være flere grunde til at det er svært at give sig selv lov/plads/lyst til at finde kærligheden igen. Godt spørgsmål hvad det vil sige at sørge. Jeg tror det handler om at man tager sig plads til at have det, som man har det. Det vil sige alt lige fra krampegråd eller raserianfald over det som ikke lykkedes til den anden ende af skalaen, hvor man måske er lettet over ikke længere at have så mange problemer eller konflikter i sit liv, men derimod kun har sig selv (og evt. sine børn) at tage sig af. Måske er du bange for at brænde dig på kærligheden igen eller ende i et lignende forhold? Kun du kender svaret. Jeg vil meget gerne hjælpe dig med at finde det, så du er til enhver tid velkommen til at ringe til mig 23 80 60 16 for en konsultation eller læs evt. mere på min hjemmeside http://www.axholm.com
      Kh Katrine

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.