Mere fest til den dame tak!

Vi skal til forældrefest i min datters klasse på lørdag og jeg GLÆDER mig. Sidste års vellykkede arrangement var en aften fyldt med lækker mad, drinks, dans og en super mulighed for at lære de andre forældre bedre at kende. Jeg elsker at feste, og jeg fester desværre alt for lidt, synes jeg.

Da en far fra klassen ringede til mig i en anden anledning, aftalte vi at give den gas til festen og skraldgrinede fordi han lovede at ekvipere aftenens leopard-outfit i den nærmeste erotiske forretning. Da jeg mødte ham i skolegården ved aflevering næste morgen stillede han sig straks op og begyndte at danse disco og jeg var ved at kaste op af grin, på en måde, så ingen på skolen var i tvivl om, at jeg morede mig.

Mine børn har nået den alder, hvor en mor som mig er noget nær det pinligste man kan forestille sig. De er overbeviste om at jeg griner for at gøre dem forlegne og de ville ønske jeg var betydelig mere afdæmpet. Jeg kan godt huske hvor dug-nakket jeg selv blev, når min mor i mine teenageår slog en latter op, som nemt matcher den jeg i dag præsterer. Jeg krummede tæer, til jeg kunne kradse mig i nakken med mine tånegle.

Nu begynder altså den tid, hvor mine børn vil bruge uanede mængder krudt på at beskæftige sig med, hvad andre mon tænker om dem. Jeg håber jeg har givet dem så meget selvværd med, at det ikke kommer til at fylde hele billedet, for det er så utrolig anstrengende at forsøge at kontrollere noget, vi ikke har en chance for at styre alligevel (jeg ved det af erfaring). Der er et uhyggeligt antal mennesker, som fortsætter med at have deres fokus ude i verden resten af deres liv. Det er trist og hvor ville jeg ønske for hele den hæmmede menneskehed, at vi kunne være lidt mere afslappede, lidt mere os selv og at vi så i øvrigt holdt nogle flere fede fester.

Go fest og go viggo