Utroskab i det perfekte parforhold
Jeg har en kvindelig klient, som kom til mig første gang for ca. et år siden sammen med sin mand. Manden havde været hende utro over en længere periode, havde nu afsluttet forholdet til elskerinden, og de havde brug for hjælp til at komme videre med deres ægteskab.
I løbet af sessionen viste det sig, at de havde fat i den lange ende i forhold til at genopbygge tilliden imellem sig. De havde fuld åbenhed, følelsesmæssig gennemsigtighed og ærlighed overfor hinanden. Det er den eneste måde at opbygge tillid på. De var da, i første omgang, også kun hos mig den ene gang.
Ca. 3 måneder senere ringede kvinden igen. Manden havde genoptaget forholdet til sin elskerinde og min klient var i tvivl om hun magtede at blive i sit ægteskab. Hun syntes på det tidspunkt at det var sværere at blive end at gå.
De fleste mennesker har principper, når det kommer til utroskab og langt største delen vil ikke finde sig i at blive bedraget. Generelt set har de fleste mænd svært ved den seksuelle del af forholdet og kan ikke holde tanken ud om, at en anden mand har været tæt på deres kvinde og har besiddet hende fysisk. De fleste kvinder synes det er sværest at komme sig over utroskab, hvis manden har haft følelser for sin elskerinde, fordi de synes at kærlige følelser hører til i parforholdet.
Faktum er at de færreste går gennem et helt liv uden at møde mennesker, som de tænder på og som de måske endda kan forestille sig at have et forhold til, selvom de er gift til anden side. Det viser sig også at op mod halvdelen af alle forhold har oplevet utroskab. Man har længe troet at mænd var mere utro end kvinder, men det viser sig at vi kvinderne haler alvorligt ind på mændene i statistikken.
Hvorfor er vi utro og hvorfor er det så svært at holde sig til den ene partner, man engang sagde ja til og som man måske har børn med? Der er mange fællesnævnere, når vi ser på grundene til at vi er vores partnere utro. For det første er parforholdet i perioder en svær størrelse at have med at gøre. Det er besværligt, det skal holdes ved lige og der skal kæmpes, for at holde fast i nærheden og intimiteten i forholdet. Hvis der er kommet børn til undervejs, så er der overhængende fare for, at der, i hvert fald i en periode, går alvorlig leverpostej og praktik i forholdet. Hvis der på jobbet så svanser en laber Foie Gras rundt i sit bedste tøj og aldrig med morgenhår og brok og vasketøj, så kan det være uendelig svært at holde aspargesene for sig selv.
Lige præcis det med brokkeriet er noget, der kan drive mænd ud i utroskab. Mange mænd føler sig kastreret, fordi deres kone hakker på dem og kritiserer dem. Med en anden kvinde, som begærer dem, kan de genopbygge den fortabte manddoms følelse. Kvinder søger ofte nærhed og bekræftelse med en anden mand, fordi hun ikke oplever at få behovet, for at føle sig som kvinde opfyldt hos sin mand. Især ikke hvis hun er en af dem, som kritiserer ham.
En af mine dygtige kolleger fortalte mig forleden, at hun tror at mange mennesker bliver skilt, ikke fordi de savner noget i deres parforhold, men fordi de har mistet sig selv undervejs. De tror det er partneren den er gal med og har ikke opdaget at de simpelthen ikke har fået givet udtryk for hvem de er og fået sat grænser de rigtige steder i forholdet. De har ædt for mange kameler, er gået for meget på kompromis og til sidst ser de det, som den eneste udvej, at bryde ud af forholdet. For at redde sig selv.
Tillidsbruddet er for de fleste par den værste del af utroskaben. Den forsmåede part føler sig holdt for nar, snydt og bedraget og tror ikke på, at de nogen sinde vil kunne få tilliden til partneren tilbage. Mange vælger da også at blive skilt, som konsekvens af utroskaben.
Alligevel vil jeg driste mig til at sige, at det kan være både brugbart og lærerigt at få det bedste ud af sin partners utroskab. Det er en rigtig god mulighed for at få set på og revurderet sit forhold og på hvordan man har det med hinanden. Det er selvfølgelig det bedste at arbejde med sit forhold, når det trænger og dermed før utroskaben har fundet sted. Desværre er der så mange, som for sent opdager at de ikke er tilfredse, hvor de er. Faktum er at nissen flytter med, så hvorfor ikke lære at sige til og fra her, hvor du er, frem for at tro at lykken findes bag en anden ligusterhæk.
For min klient har det været en vigtig proces at få øje på sin egen del af det, som gik galt i hendes parforhold. Hun opdagede, at hun havde taget sin mand for givet og at de ikke havde passet nok på deres forhold i en travl hverdag med børn og fuldtidsjobs. Hun er selvfølgelig ulykkelig over at de skulle igennem denne svære tid, men hun har lært rigtig meget om sig selv og sin mand og de har fået et bedre parforhold.
Det vil være dristigt at sige, at man delvist selv er skyld i sin partners utroskab, men der er nu alligevel noget om snakken. Man er selvfølgelig ikke herre over, om lille-far knalder regnskabsdamen på kopimaskinen til julefrokosten, for det valg træffer han selv. Men vi har alle som voksne mennesker et ansvar for os selv og for at vi trives med vores partner.
Skal jeg se gestaltterapeutisk på utroskab og på et velfungerende parforhold, så handler det om, at jeg alene har det fulde ansvar for mit liv. Jeg kan altså ikke forvente at min kæreste skal gøre mig lykkelig. Det betyder at jeg selv er ansvarlig for måden jeg forvalter mit liv og dermed også forholdet til min partner.
I det ultimative parforhold er mit selvværd så højt at jeg ikke har brug for min partner til at bekræfte mig gennem sin kærlighed eller troskab. Jeg er i stand til at sætte ham fri, til enhver tid. Det betyder at jeg værdsætter den tid vi har sammen og hvad han måtte foretage sig, når vi ikke er sammen er hans og alene hans sag. Vi lever et almindeligt familieliv med alt hvad det indeholder af sorger, glæder og forpligtelser men hvad angår hans seksualitet og hvad han måtte bruge den til (så længe det ikke er decideret ulækkert eller forbudt), det må han til fulde selv bestemme. Jeg har altså så meget tillid til mit eget værd, at jeg tror på at han vender hjem til mig, hver dag, fordi han har lyst. Ikke fordi vi er gift og han har lovet mig det i kirken, men fordi han elsker mig og vil et liv med mig og vores børn – også selvom han har knaldet regnskabsdamen til julefrokosten. Hvis han så får følelser for regnskabsdamen og hellere vil være gift med hende, så kan hverken ægteskabsløfter eller andre aftaler jo ændre det. Det ser vi hele tiden.
Jeg ved godt det måske lyder langhåret og ”nu skal vi så i swingerklub hver onsdag” – agtigt, men jeg synes det er værd at skænke en tanke eller to. Jeg ville gerne selv være så følelsesmæssigt moden at jeg kunne leve i sådan et forhold. Har min mand lyst til at være mig utro, så vil jeg ikke vide det, det må han selv rode med. Hvis han mangler noget i sit forhold til mig, så har jeg tillid til at han er så meget mand, at han taler med mig om det. Hans seksualitet har faktisk slet ikke noget med mig at gøre. Det ville være den ultimative kærligheds erklæring jeg kunne give den mand jeg elsker. Jeg ved, jeg er kvinden i hans liv, og jeg tror på han vælger en tilværelse med mig, selvom han af og til er sammen med en anden. Fordi han har lyst til hende lige dér. Og den ultimative kærlighedserklæring gælder selvfølgelig også for mig.
Lær meget mere om parforholdet til mit foredrag den 14. september kl 19-21. Læs mere under Foredrag øverst på siden.
Tak skal du da lige ha’ for en mindblower… Ikke at der står ting jeg aldrig har hørt før, men du er fanme god til at ramme det ind. Jeg tænker tusinde tanker når jeg læser dine betragtninger, og et par enkelte af dem deler jeg da lige…
Der er ingen tvivl om at det er både tåbeligt og naivt at insistere på at opløse et forhold pga. utroskab, hvis man ikke gider besvære sig med at kigge motiverne efter i sømmene. Som du selv siger: nissen flytter med.
Jeg har det lidt svært med det modsatte, det langhårede, vi lever i et åbent forhold: Nej tak, ikke til mig.
Alligevel har jeg oplevet at stå på begge sider i sådan noget klamp flere gange. Og skal man ikke stå ved sine handlinger? Jo, måske, men jeg tror det ville være meget svært, hvis man aldrig følte ‘bondeanger’ eller jalousi, når sådanne eskapader kommer for dagens lys.
Tilliden kan genoprettes, men den tid det tager, alt den bitterhed og usikkerhed der følger, det er ikke en sekretær værd til en julefrokost. Ikke for mig i hvert fald! Ligesom jeg heller ikke ønsker at min kone gik ‘så slad i byen’ at jeg skal leve med den utryghed.
Men hva så? Dit næste indlæg handler jo om skuffede forventninger i parforholdet efter en ferie… Jo tak, been there… Det tror jeg de fleste har, men den der tagen tyren ved hornene, hvor man taler om forventninger, skuffelser, drømme, ønsker, begejstring… Det er nok den man skal frem til, og så iøvrigt aldrig glemme at sparke sig selv bagi, hvis man får ‘nemme tanker’ om andre… Det handler sgu også lidt om at iscenesætte det derhjemme, hvis man ellers har ramt nogenlunde rigtigt med hinanden. Få passet hunden og sæt børnene i pension, tag et overtræk på den dyre restarant og spar terapiregningen (måske ikke så populært her?), skilsmisseadvokaten og flyttemanden. Det er mit råd.
Kære Overblik,
Godt jeg får sat lidt gang i sagerne rundt omkring og fedt du er klar i din udmelding. Så er ingen i tvivl om, hvor de har dig.
Hvad angår sidespringet til julefrokosten handler det ikke kun om at knalde udenom, men derimod om at stå ved sig. Det betyder at jeg står ved, at jeg tænder på andre mænd. At jeg i min kærlighed til min mand giver ham plads til at se porno eller se efter andre kvinder på gaden eller hvad han nu måtte vælge at bruge sin seksualitet til. Således at han for sig kan bestemme, hvilket menneske han vil være. Fri af mine fordomme og kritik.
Jeg skulle hilse at sige, at ingen kommer uanfægtet gennem utroskab. Det jeg ønsker er blot at vi udvikler os med det livet byder os, anser det næmest for at være min pligt, som medmenneske.
Glæder mig du er med på at man kommer længst med et los i egen mås. De “nemme tanker” er fuldstændig ubrugelige, medmindre de bliver efterlyst og så er sgu sjældent så nemme endda.
Kh Katrine
Gulvet åbner sig, stuen sejler og en orkan af tanker hvirvler rundt i mit lille trætte hoved. Men tak, tykker og tykker og skal vidst lige fordøje…
Vil i alt fortrolighed (haha) fortælle dig at jeg nogen gange syntes de slipper for nemt om det, dem der går fra hinanden?? Eller også har jeg stor glæde ud i selvpineri?? Ved da også godt, at det lige pludselig bliver for meget, prisen bliver for høj osv. osv. I teorien syntes jeg heller ikke man skal holde sammen på stumperne for enhver pris – men børnenes pris er koloenorm høj. Jeg kan og vil ikke undvære mine børn hver anden uge. Tanken er simpelthen umulig for mig. Så indtil videre kæmper jeg og brokker, bitcher og græder. For nemt det er det ikke og vi er så mange der farer vild og fortabes i parlivets sorger, mere end parlivets glæder. For hvad gør man, når man godt vil gøre noget ved aftenerne der er løbet ind i en kedelig rutine: Han spiller WOW og hun ser fjernsyn eller stopper strømper? ( det sidste var så ikke sandt, men det lyder godt og fik mig til at smile!) Hvorfor er det han ikke vil giftes med hende? Hjemme hos os bliver vi i høj grad sammen pga børnene, som vi begge er meget knyttet til. Og jeg elsker at være familie med ham, ingen anden vil kunne elske børnene og mig lige så højt. Men han fylder mig ikke altid op (eller ud) og jeg er nødt til at være noget og nogen uden hans bekræftigelse. Tøjvask, opvask, barnefødsler osv og til syvende og sidst HVERDAG sætter intimitet og samvær i et nyt lys. Vilkårene ændres. Det er hårdt, men for mig er det vidst stadig det hele værd.
For når jeg tænker mig om er jeg midt i mit liv på godt og ondt meget velsignet.
Som jeg siger til de andre: Tak fordi du deler. Det er en stor gave. Kærligst fra Marie
Kære Marie,
Så kan jeg bare sige “tak” tilbage til dig (jeg smilede også ved de stoppede strømper – fint billede synes jeg og meget sigende i symbolikken).
Som jeg sagde til et par, jeg havde i terapi her til formiddag, så er det kun os selv, der kan fylde i parforholdet. Lige så umærkeligt bliver det til leverpostej og uanset, hvad livet byder os, så er det kun os selv og vores partner, der kan gøre vores forhold til det, det er, på godt og ondt.
Jeg er med årene blevet så meget bedre til at tage mig af mig (havde nok lidt forventet han ville gøre det) og det har givet mig en større kærlighed, også til ham jeg elsker. Det betyder at jeg er så meget mere rummelig også selvom jeg ved gud er uenig i hans prioriteringer (læs: når han spiller WOW el. lign).
Glæder mig så meget du elsker ham trods leverpostejen og at du ved, du selv skal fylde dig ud / op. At forvente han skal gøre det er alt for følsomt et sted at sætte sig selv.
Held og lykke med det og skønt jeg fik gulvet til ar rokke….
Kh Katrine
Hej Katrine Axholm.
Jeg er en gift mand, som er frisk på at gå utroskab imod min kone, og du lyder som en perfekt frækkert! 🙂
Så hvad siger du til at knalde en omgang skat?(;
Jeg kan de bedste sextricks, som du ville kunne få glæde af..! 🙂 (har en enormt stor penis, hvis det var noget?(; )
fuck me baby, fuck me harder! 🙂
(her var hans mobilnr.) -ring når du er nøgen og liderlig, og jeg ville komme med det samme, og kneppe dig hårdt, så du aldrig glemmer det skat (:
– i love you baby
Hej Thomas,
Jamen det var da noget af et tilbud. Jeg ved ikke om du regner med jeg ringer tilbage på baggrund af din kommentar. Det gør jeg ikke. Der ville skulle ganske andre boller på suppen, hvis jeg nogensinde skulle fristes til noget som helst med dig. Ligeså dejligt og pirrende en god flirt kan være, ligeså ligegyldig, grænsende til det krænkende kan et tilbud, som dit være.
Det lyder som om du forestiller dig at en stor pik og nogle frække sextricks ville være fyldestgørende – det er det ikke. Skulle jeg give dig noget med til din søgen efter en at være utro med, så bør du udvikle dit kvindetække. Jeg kan vist roligt tale generelt for mit køn og du er helt galt afmarcheret. Hvis ikke, så hører du nok fra een af mine læsere.
En lille kommentar til Marie Møller, som skriver “men børnenes pris er koloenorm høj. Jeg kan og vil ikke undvære mine børn hver anden uge”.
Jeg opfatter dit indlæg meget selvcentreret og ikke med omtanke på dine børn, men kun omtanke for dig sig. Børnenes pris kan være koloenorm stor, når forældre tænker som dig, for det handler lige præcis ikke om børnene, men om forældrende selv, så ja selvfølgelig skal man kæmpe ekstra for sit forhold, når der er børn involveret, men man skal også vide når det er slut for børnenes skyld. Det er misforstået hensyn at blive sammen på grund af børnene, tro mig, jeg er et af de børn, hvor min mor sagde ligesom dig, jeg kan ikke undvære min børn, så derfor bliver jeg i ægteskabet. Joooo jeg ved godt du skriver det i bedste mening, men os børn der har levet i sådan en familie hvor mor og far tænker som du tager osse en masse ar med sig ud i livet, f.eks. troen på at man skal blive sammen for hver en pris, troen på om kærligheden overhovedet eksistere, tør man tro på ægteskabet osv osv, så jo jeg ved godt du skriver det i bedste mening, men der er en konsvent ved alting man gør her i livet. Nogen gange går det godt og nogen gange gør man skade, hvor man burde have sagt stop i tide, så det ikke gik ud over andre, så længe det kun går ud over en selv, så vil jeg sige ja, sådan er det, men ikke når man tager andre med i lasten, så er det ikke ok.
Hej igen Katrine
Jeg har tilladt mig at linke lidt til et par af dine indlæg her: http://overblikket.blogspot.com/2009/10/ma-man-flirte-br-man-br-man-lade-vre.html
Jeg håber det er iorden?
Du er da så velkommen – det er mig en ære.
Vi ses i cyper.
Katrine
Kære Katrine
Jeg har en skøn kæreste som jeg har været sammen med i halvandet år. Jeg vil gerne snart flytte sammen med ham, have børn med ham og skabe et hjem og en familie. Alligevel sker der det mærkeligste med mig for tiden. De sidste par måneder er jeg begyndt at interessere mig alt for meget for andre mænd. Jeg kigger efter andre mænd konstant, fantaserer om dem og har endda været min kæreste utro en enkelt gang…Jeg er bange for at jeg kommer til det igen snart, sådan som jeg har det for tiden. Det er som om mine hormoner går bananas – jeg har hele tiden lyst til at være sammen med andre. Jeg forstår ikke hvorfor?? Min kæreste og jeg er rigtig gode til at tale om vores forhold og de problemer der opstår undervejs, så jeg føler mig både set, hørt og elsket og begæret af ham. Hvad er der så galt? Er han ikke den rette? Hvad skal jeg gøre?
Tanja
Kære Tanja,
Jeg har været på juleferie, derfor får du først et svar nu.
Jeg føler mig på ingen måde istand til at sige hvad du skal gøre, for jeg har den overbevisning at et “godt råd” sjældent er særlig godt. Jeg kan sige så meget at jeg kender problematikken og mig har det hjulpet at arbejde med mig selv i terapi. Jeg er nået til en fred med mig selv og min livlige seksualitet, jeg kan nyde den og jeg skal kende min grænse for, hvor langt jeg kan gå. Det er for de fleste forhold ødelæggende, når der er utroskab, så et åbent forhold fungerer kun i ganske få tilfælde.
Samtidig er der så utrolig meget energi og kreativitet og liv i seksualitet (som i øvrigt ikke nødvendigvis kun handler om sex) og det vil være en skam at lukke af for den side af os. Jeg synes det er skønt at flirte og føle mig lækker og kvindelig og sexet OG jeg skal være varsom med, hvad jeg sætter igang hos andre mænd og hos min egen.
Min ledetråd har hele tiden være at selvom jeg kan blive fascineret af en anden mand, så har jeg på sigt aldrig ville bytte mit liv med ham ud med en anden. Hvis du har det på samme måde, så handler det måske ikke om din kæreste, men om dig og din seksualitet og den er måske værd at lære at kende….
Held og lykke med det.
Utroskab er det værste.
Jeg røg desværre i for mange år siden. En kollega ville mig, så jeg efterfølgende. Det startede med sjov og ballade , tænkte slet ikke på at være utro. Men den unge kollega var meget frigjort og gjorde sig umage for at blive set af mig. Jeg er ellers en meget privat person . Følgte mig sikkert smigret over en anden ville mig . En festdag på arbejdet endte med hun smed tøjet , og ja , så var jeg leveret . Affæren varede nogle måneder . Jeg var ikke forelsket , men synes det var spændene. Jeg havde kun været intimt sammen med min kone. Ingen undskyldning .
Desværre skulle min kone opdage det.
De konsikvenser mit otroskab medførte kan ikke beskrives. Vi havde et dejligt og godt ægteskab , dejligt sex liv. Hvordan kunne jeg bare lade alt dette stå til . Jeg elskede min kone, ved det lyder helt forkert , men det gjorde jeg . Men den kollega var der hver dag og så skete ting og sager . Men min opførsel og min mørke side som jeg ikke vidste jeg havde gjorde mig så led ved mig selv . Begyndte at hade mig selv og den unge dame. Mine kollegaer havde set det komme da den unge dame hele tiden spurgte til mig . Hvorfor så jeg det ikke . Var jeg et svagt menneske , kunne ikke sige fra, var en ja siger og en medløber. Kendte slet ikke mig selv bagefter.
Krise krise derhjemme. Fandt et andet arbejde . Kunne ikke flygte fra mine handlinger . Havde det rigtig dårligt. Erkendte alt , tog alt skyld på mig . Så , ville ikke gå fra min kone. Min elskede.
Jeg var i mit livs krise . Hvorfor hvorfor lod jeg alt det ske. Jeg var hverken forelsket eller noget . Det tror jeg heller ikke hun var . Skulle vi bare bekræftes af et andet menneske
Min kones smerte kunne ikke beskrives . Hun gik . Min smerte lever jeg stadig med . Vi var gift i 20 år dengamg , havde to børn på 15 og 18 år. Hvordan kunne jeg gøre det jeg gjorde , mistede alt , for hvad ?
Det nu 27 år siden . Jeg har ikke fundet en ny kærlighed , min eks kone et stadig i mit hjerte.
Tænk jer rigtig meget om der ude , hvis en anden vil jer.
Kære Stig. Øv at du måtte miste så meget og værdifuldt og først opdagede det, da det var for sent. Det gør mig ondt at høre. Jeg ønsker alt det bedste og ja, det kræver alvorlige overvejelser, inden man vælger at sætte det man elsker på spil for en sjov oplevelse. Jeg ønsker dig alt det bedste. Mange hilsner Katrine
Jeg har været gift i to år nu, min mand forlod mig og børnene for en anden kvinde, jeg var miste det og frustreret, så jeg havde et møde med en kærlighedslæge, som faktisk lagde et glædeligt smil på mit ansigt. Han hjælper mig med at genforene min mand og jeg sammen. Endelig er min mand tilbage
Jeg er en kone hvor min mand var utro.
Manden får altid skylden når han indleder et forhold , hvad han også skal have . Et enormt svigt og hans valg .
Men jeg er halv gammel idag og har været vidne til magt og meget på mine to store arbejdspladser.
Der er desværre kvinder som mænd som har sat sig i hovedet de vil en person og går efter dem, selv om de ved vedkommende er afsat.
Det ikke kønt at se på , og desværre ser man at den efter traktede sænker paraderne.
Mange der går efter gifte mener ikke de har ansvar , men de har opmuntrede til affæren gang på gang , så selvfølgelig har de masser af skyld , de har stået til rådighed og har ment den gifte skulle lade være , men de fik hvad de ville .
Desværre går de fleste ægteskaber i stykker og jeg ved af erfaring af eks min eks “vågnede ” op da alt kom frem i lyset .
Hans ego brast. Han kæmpede med samvitighed selv værd , selvbillede .
Han søgte hjælp alene for at finde sig selv og forstå . Hvorfor?
Han har aldrig svigtet før og sket slet ikke efter. De svigt han gjorde mærkede også ham , og det har han med sig . Han er blevet stærk og ser de mennesker an han møder på sin vej. Det ikke alle han lukker ind . Men alle jer der indleder forhold til afsatte personer , tag og bliv voksen og tag ansvar for jeres handlinger , i ved udmærket hvad der sker i et etableret forhold i går imellem .
Husk det ingen film der kører .
Det handler faktisk om levende mennesker.